Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder 2021
Nyheder

Det betyder restriktionerne for folkekirken 17-12-21

Mundbind og arealkrav er tilbage i folkekirken. Samtidig anbefaler Sundhedsmyndighederne yderligere tiltag i forbindelse med gudstjenesterne den 24. december

Af Kirsten Weiss Mose

ARTIKLEN ER OPDATERET 21.12.21 VEDRØRENDE BRUG AF MUNDBIND.

Epidemikommissionen har indstillet en række tiltag på baggrund af den hastige vækst i antallet af smittetilfælde med Omikron.

På den baggrund har Kirkeministeriet skærpet retningslinjerne for folkekirkens gudstjenester og andre arrangementer. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det er forsvarligt at gennemføre julegudstjenester, når man overholder retningslinjerne, fordi disse mindsker risikoen for smittespredning betydeligt.

Det betyder de nye restriktioner for folkekirken

1. Mundbind
Fra den 19. december skal deltagere bære mundbind i kirkens lokaler, bortset fra når de sidder ned eller indtager mad og drikke.

2. Arealkrav
Fra den 19. december er kirkerummets eller lokalets størrelse igen afgørende for, hvor mange der må lukkes ind til folkekirkens aktiviteter. 
Arealkravet betyder:
- max 1 deltager per 2 m2 ved arrangementer, hvor man primært sidder ned
- max 1 deltager per 4 m2 ved arrangementer, hvor man primært står op.

Der er ikke krav om en bestemt afstand mellem deltagerne.
 

Disse restriktioner er forlænget frem til den 17. januar

Coronapas i kirken
Besøgende skal fortsat vise et grønt coronapas, når de deltager i kirkens arrangementer og gudstjenester. Kirkerne skal tjekke coronapas, når der er mere end 100 deltagere ved indendørs arrangementer og 1000 deltagere ved udendørs arrangementer.

Tydelig skiltning ved ind- og udgang 
Der skal være tydelig skiltning, hvor man går ind og ud af kirkens lokaler, om de gældende restriktioner og anbefalinger i folkekirken.

Hjemmearbejde anbefales
Det er fortsat en anbefaling til alle ansatte i folkekirken, at de i videst muligt omfang arbejder hjemmefra.

 

Sundhedsmyndighedernes særlige anbefalinger for gudstjenester den 24. december

  • Ud over de generelle retningslinjer for folkekirken anbefaler Kirkeministeriet en række særlige smittedæmpende tiltag i forbindelse gudstjenesterne juleaften.
  • Udluftning og rengøring mellem gudstjenesterne. Afsæt derfor god tid til begge dele mellem hver gudstjeneste
  • Særligt fokus på hvordan man får folk ind og ud af kirken + hvordan deltagere kan holde afstand mellem hinanden, når de går rundt under et arrangement
  • Hvis der medvirker kor: Der skal sikres afstand mellem korsangere og mellem korsangere og menighed
  • Mundbind, også når man sidder ned og under sang.

De nye retningslinjer gælder fra søndag den 19. december kl. 8 og frem til den 17. januar 2022