Det ord af Den hellige Skrift, som jeg på din indvielsesdag, særlig vil lægge dig på sinde, står skrevet i Jakobs Brev:
Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede, for et menneskes vrede udretter intet, der er retfærdigt for Gud. Aflæg derfor al urenhed og al den megen ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle.
Jak. 1,17-21
Kære Andreas
Jeg har på denne din ordinationsdag valgt at læse fra Jakobs Brev. Brevet er et katolsk brev, altså et brev som er skrevet til kirken og ikke til en bestemt menighed.
Jakobs Brev har givet anledning til megen teologisk uenighed.
Luther mente at brevet var noget hø, at det var u-evangelisk. Den luthersk-evangeliske lære, dåben, nadveren og evangeliet handler ifølge Luther om, at det er Gud, der handler med os, og ikke mennesket selv, der skal gøre gode gerninger for at opnå noget hos Gud.
Derfor kunne Martin Luther ikke forlige sig med Jakobs Brevet, hvor der står, at troen kræver og knytter an ved menneskets gode gerninger.
Luther sendte brevet i skammekrogen. Da han oversatte Bibelen til tysk gav han brevet en plads sidst i sin oversættelse, som en slags appendix til de evangeliske skrifter.
Jakobs Brev viser, at der allerede tidligt var uenighed om teologien. Det er et kendetegn for hele kirkens historie, at teologer altid har kæmpet om den rette lære og udlægning af evangeliet.
Luther er uenig med Jakob. Jakob er, ifølge Luther, uenig med Paulus. Senere forskning hævder, at Luther ikke har forstået hverken Paulus eller Jakob. Og sådan kan man fortsætte – ja nogen vil ligefrem hævde, at Paulus er uenig med Jesus, og at Jesus i virkeligheden er godt og grundigt uenig med sig selv.
Ja, der er god grund til forvirring. Men det viser, at teologer i grunden er såre menneskelige. At vi hele tiden sammenligner og hævder os i forhold til hinanden, fremhæver teologiske forskelle langt mere end at søge enigheden.
Det kræver derfor en hel del af at være præst. Man skal vitterligt kunne rumme mange forskellige teologiske standpunkter. Og så skal man lære, at teologiske uoverensstemmelser ikke nødvendigvis er en forhindring for at have en god og sund tro.
Gode præster tror på trods. Gode præster lader sig inspirere af forskellige udlægninger af Evangeliet. De bruger teologien til at lade sig oplyse, pirre og nære.
Du Andreas har været så inspirerende at tale med om tro og teologi. Fordi teologien og for den sags skyld filosofien helt tydeligt virker som en prisme. En prisme, der kaster lys og betydning ind over dit liv og din tro.
Du taler om troen som et intet, et tomrum, hvorfra forkyndelsen udgår. Du skrev om et intet, der kommer til syne, som en åbning, hvorfra skabelse og forkyndelse udgår. Det er dybt inspirerende.
Den tomme grav er sådan et intet. Et tomrum, der forkynder et fravær, hvor livet bliver til. Som en åbning eller et sted, der på engang lader al menneskelig uenighed og sammenligning dø, men samtidig er en åbning, der giver plads til lys og nyt liv.
Du dekonstruerer verden. Så troen bliver stedet, hvor enhver menneskelig forfængelighed bliver tilintetgjort for i stedet gennem dåb og genfødsel at blive sendt fornyede ind i troens univers.
Troen er dermed som et lys eller et vaskefad, der renser menneskets øjne, så man er i kontakt ikke alene med sine medmennesker men også med sin omverden.
Du brugte selv ordet lys om dette univers. Det er derfor, jeg har valgt at læse Jakobs Brev i dag.
Fordi Jakob taler om Gud som lysenes fader, ham hos hvem der ikke findes varig forandring eller skygge.
Troen er det lys, som gør, at vi ikke kaster skygger. Den trænger ind i menneskelivet, fylder hver en krog, hvert et hjørne, som var det luften der fylder lungerne med liv.
Det er i virkeligheden meget konkret. Troen er en opstandelse, et indre liv, som lyser mennesket op.
Alt sammen er det noget, vi kun kan udtrykke i billeder. Billeder på, hvordan forkyndelsen styrker og opretholder menneskelivet. Det handler om at kunne vandre og finde styrke hos Gud i en foranderlig og skyggefuld verden.
Det tror jeg, du bliver god til Andreas: At forkynde troen på Kristus, en tro som du lever, ånder og er, en tro som du vil give liv, ånde og fylde som præst, forkynder, sjælesørger og underviser.
Hvilken gudsbenådet prædikant I får i dine menigheder. Hvilken underviser og hvilken begavelse. Jeg beder dine sogne om at tage vare på dig, som deres præst, og så ønsker jeg dig hjerteligt tillykke med kaldet, tillykke med embedet, tillykke med din ordination i dag.
Guds Fred være med dig
Amen.
