Velkommen til formænd, kasserer, til kirkeværger og næstformænd, velkommen til kontaktpersoner, præstegårdsudvalgsformænd og aktivitetsudvalg og alle I andre…
Velkommen til denne temadag om menighedsrådsarbejdet, hvor vi gerne vil klæde nye og erfarne menighedsrådsmedlemmer på til de mange forskellige opgaver og poster, som venter jer i menighedsrådet.
320 menighedsrådsmedlemmer har meldt sig til dagen i dag. Det er simpelthen imponerende. Vi er også mødt talstærkt frem fra Fyens Stift, fra distriktsforeningen og fra Landsforeningen af Menighedsråd og
Vi har inviteret en række samarbejdspartnere fra Præsteforeningen og Kirkefondet, ligesom der også er både præster, provster og kirke- og kulturmedarbejdere til stede i dag. Det er et fantastisk udgangspunkt for en god, hyggelig og konstruktiv dag her i Odense Kongrescenter. I får mulighed for at sætte ansigter på alle dem, der kan hjælpe, når menighedsrådsarbejdet volder problemer, og så håber jeg, at I vil gå herfra med en klar fornemmelse af, hvad menighedsrådsarbejdet og jeres rolle i menighedsrådet går ud på.
Det usynlige menighedsråd
Før I blev valgt, havde nogen af jer måske ikke hørt meget om kirkens menighedsråd. Måske synes nogen af jer, at menighedsrådene og folkekirken er alt for usynlig i samfundet i dag. Til jer vil jeg sige, at jeg håber, at menighedsrådene og menighedsrådsarbejdet træder mere tydeligt frem efter i dag. I kan begynde med at kigge jer omkring i salen og se den store opbakning til menighedsrådsarbejdet. I kan være stolte af, at I faktisk er aktive i en den største frivillige organisation i Danmark. Alene på Fyn består Folkekirken af cirka 390.000 medlemmer, 200 præster, 16 menighedsråd, 251 kirker og omkring 1200 folkevalgte menighedsrådsmedlemmer. Det er jer, der repræsenterer de mange fynske medlemmer i folkekirken. Det er jer, der er folket i folkekirken, og det er jeres opgave at være med til at gøre kirken og menighedsrådsarbejdet endnu mere synligt.
Men hvad er det så menighedsrådsarbejdet går ud på?
Jeg kunne passende begynde med menighedsrådslovens formålsparagraf, hvor der står at det påhviler medlemmerne af menighedsrådet ”at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse”.
At menighedsrådet skal virke for evangeliets forkyndelse, kan omhandle alt fra de ydre, fysiske rammer til det som sker inde i kirken.
De ydre rammer er alt det, der skal fungere for, at en gudstjeneste overhovedet kan holdes. At der er en præstegård til præsten, at der er en smuk kirkebygning, at kirkegården bliver holdt, at de ansatte har gode rammer og ikke mindst, at der er et menighedsråd, der tager ansvar for kirkens økonomi. Det er ofte disse områder, som får mest opmærksomhed i menighedsrådsarbejdet. Det er også mange af de opgaver, vi vil have fokus på i dag i de forskellige workshops, hvor I kan få en indføring i de forskellige opgaver, I hver især er valgt til at varetage.
Men menighedsrådsarbejdet handler også om andet og mere end bygninger og penge. Det ”at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse” handler om selve substansen, om gudstjenesterne, om undervisning, om folkeoplysning i form af koncerter og foredrag, om korsang, om spejdere, om ældrecafeer om fællesspisning – om alle de mange gode arrangementer, der foregår i de fynske kirker. Det er alt det, vi tilsammen kalder for kirkens forkyndelse. Jeg plejer at sige, at forkyndelsen går på flere ben. At bibel og kristendom er noget, vi har og gør sammen. Det er et fællesskab, det er historie, det er grundstenen i vores kultur og vores samfund. Derfor forkynder vi ikke kun, når præsten prædiker om søndagen. Vi forkynder også, når vi synger sammen, når vi mødes til et folkeligt foredrag, når vi underviser konfirmander og minikonfirmander, når vi har babysalmesang eller udstiller kunst i vores kirker. Sagt med andre ord, når vi har et fællesskab, som udspringer af kristen næstekærlighed.
Kirken som den lokale kirke
Menighedsrådsarbejdet handler altså om meget andet og mere end bygninger, regnskab og mursten. I skal sammen med præster og de ansatte diskutere, hvilken rolle kirken skal spille i jeres lokalsamfund. Se jer omkring, lær jeres sogn at kende og match det med jeres tilbud og input. Har I f.eks. mange børn og unge, er der mange ensomme, er der behov for aktiviteter, der henvender sig til unge eller ældre?
I skal tale helt konkret om, hvordan Guds ord skal lyde hos jer, om det er gennem foredrag eller undervisning, om det er i musikkens eller foredragets sprog. Og så skal I selvfølgelig tage ansvar for, at der bliver holdt gudstjenester, om søndagen, men også når mennesker fødes eller dør, og der skal holdes dåb eller begravelse.
Altid skal det ske i et sprog og et udtryk, som menigheden forstår. I har derfor også ansvar for at diskutere om gudstjenesten og forkyndelsen er relevant, om den vækker genklang igennem salme, bønner og liturgi. I er med andre ord præstens og menighedens øjne og ører, I repræsentanter sognet, så præsten og de ansatte sammen med jer kan drøfte, om kirken har fat i lokalbefolkningen og tilbyder et meningsfuldt folkeligt fællesskab.
Det synlige menighedsrådsarbejde
Menighedsrådet og menighedsrådsarbejdet er derfor alt andet end usynligt. Når jeg besøger en kirke, fornemmer jeg ofte, når menighedsrådet bidrager konstruktivt til kirkens forkyndelse. Om der er et børnekor, om der bliver sunget højskolesange eller nye salmer. Om der er koncerter og foredrag i kirken, eller om kirken sørger for også at have tilbud til børn og unge. Hvis det er tilfældet, så plejer det at være et tegn på, at her er der et aktivt menighedsråd, der ønsker at forkyndelsen skal nå bredt ud til hele sognet.
Jeg har også været i næsten tomme kirker, hvor der stort set ikke var kirkegængere. Ingen fra menighedsrådet, ingen fra sognet. Her er det meget tydeligt, at præst og menighedsråd har givet op, er holdt op med at tale sammen, at menighedsrådet har sluppet taget, så ingen gider lytte på prædikenen og ingen gider synge med på salmerne.
Derfor skal I huske, at det faktisk er jer, der nu skal diskutere, hvilken rolle JERES kirke skal spille i lokalsamfundet, hvilke tilbud, der skal være i jeres sogn. Må man f.eks. synge andet end salmer ved gudstjenesten, må man holde børnegudstjeneste på højmessens plads, må man byde velkommen ved en gudstjeneste, skal der være mere korsang, eller er der behov for at tænke i helt nye og anderledes baner. Det er jeres opgave, jeres ansvar og jeres privilegium at beslutte.
I vil opdage, at alle har en mening om kirken. Så I skal være klar til at stå på mål for det, I har besluttet omkring jeres kirke. Samtidig er det også jeres opgave som folkevalgte at holde øre og øjne åbne, så I også diskuterer de kirkelige spørgsmål med sognebørnene. Man kunne evt. invitere nogle af byens borgere ind til et menighedsrådsmøde, bede om feedback og input, så man er sikker på, at kirken faktisk repræsenterer borgerne.
Begynd med en fælles visionsdag
Afslutningsvis vil jeg sige til alle jer, at jeg som biskop er stolt af, at der er så stor opmærksomhed omkring menighedsrådsarbejdet på Fyn. Vi har haft et godt valg her på Fyn, og vi er meget glade for alle de frivillige, der engagerer sig i vores kirker. Jeg ved godt, at kirken ikke kan det hele. Derfor vil jeg bede jer om at huske på, at det vigtigste i menighedsrådsarbejdet ikke er at ville det hele, men snarere at finde ind til hinanden, finde en fælles vej og nå i mål med det I sammen beslutter. Jeg opfordrer derfor alle nye menighedsråd til at begynde arbejdet med en visionsdag. Inviter en professionel ordstyrer ind og tag en dag, hvor I sammen gennemgår sognet i tal, taler om hvad en gudstjeneste er hos jer, og formulereren fælles målsætning om, hvad det vil sige at skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse i netop jeres sogn. Så har I en fælles rettesnor en retning for jeres fremtidige samarbejde.
For det er kun, når I arbejder og udvikler sammen, at menighedsrådsarbejdet lykkes.
