Prædikentekst
Afmagt, frygt, vrede!
Verden er anderledes. Verden er fremmed. Vi står overfor en ny verdensorden!
Vi har set topmødet mellem Trump og Zelenskyj, vi har fulgt valget i Grønland, vi har hørt om toldkrig og oprustning for milliarder. Truslerne fyger tværs over Atlanten, og hver dag byder på nyheder, der er vildere end gårsdagens. USA er ikke længere Danmarks nære allierede, Europa står alene tilbage midt mellem USA, Rusland og Kina. Det er skræmmende og utrygt.
Men hvad betyder det? Hvad betyder det for mig, for min familie, for mine børn og mine venner? Hvad betyder det for vores fremtid?
Jeg er bange for, at der ikke er nogen, der har svaret. Måske er svaret, at vi må leve med frygten, at vi må forsøge at være i afmagten. Leve med den nagende følelse af utryghed.
Men vi er ikke alene. Det er derfor, vi holder fredsgudstjeneste i aften. For at vi kan samles i stilhed og fællesskab. For at bede, synge, lytte og finde trøst i evangeliets ord.
Jeg har valgt at læse fra Johannesevangeliet. Om Jesu opstandelse. Om hvordan Jesus efter sin død viser sig for disciplene. Jeg har valgt denne tekst, fordi den sætter ord på frygten. Forestil jer disciplene. De har barrikaderet sig bag lukkede døre i Jerusalem. De har set Jesus blive korsfæstet, de har set, hvordan han blev pisket, hånet og henrettet. De er bange. Bange for jøderne, bange for styret, bange for at det nu er deres tur til at blive fundet, henrettet, korsfæstet.
Og det er her, midt i angsten, at Jesus trænger ind bag de lukkede døre. Pludselig står han der. Ham de troede var død, ham de elskede og lige havde begravet. Han står midt i rummet og siger: "Fred være med jer!"
Det er en af de smukkeste beretninger i Det Nye Testamente. Så stærk og så smuk, fordi Jesus taler på tværs af liv og død, fordi Jesus taler direkte ind i disciplenes angst.
Det er forvirrende. Hvordan kan den døde tale? Og hvad betyder det, at han blæser Helligånden ind i disciplene og sender dem ud i verden? Betyder det, at Gud kan tale til os på tværs af døden? Betyder det, at Gud kan tale til os også i dag?
Vi er ikke forfulgte, vi skal ikke frygte for vores liv. Men afmagten og uroen, den føler vi. Frygten, den mærker vi.
Jesus kommer ikke for at fjerne frygten. Han siger ikke: ”Frygt ikke”, han siger ikke, at vi ikke skal føle afmagt, eller at han på nogen måde kan ændre vores situation. Vi hører bare, at han pludselig står der bag de lukkede døre midt i rummet. Som var det for at vise disciplene, at midt i frygten og midt i afmagten er der en, der følger dem, om det så er gennem død og gru.
Det er her kristendommen kan noget. Kristus taler til os, han møder os midt i vores frygt, han taler til os midt i angsten og siger: Menneske, se dig omkring. Husk, at der midt i din angst er mennesker, der elsker dig, mennesker, der vil gå med dig, at der også her i dit lukkede rum, inderst inde i dit sind, er kærlighed, ansvar, forpligtelser og liv, der skal leves. Hvem står jer nær? Hvem er det, der træder frem inde i jeres rum? Hvem er det, der elsker jer? Og hvem er det, I vil være noget for?
Det er det budskab, I skal tage med herfra i dag. At vi har ansvar for kærligheden også i urolige tider, også når vi frygter for verden omkring os. Vi skal lade Kristus træde ind i sindet, når vi lukker os inde. Vi skal mærke, hvordan kærligheden ligesom bliver mere intens, når vi lader Jesus træde ind i vores angst.
Jesus sender os ud i verden. Fornyede, med styrke og mod til at tage fat på hverdagen. Han fjerner ikke vores frygt, han ændrer ikke på afmagten, han forklarer ikke, hvad den nye verdensorden betyder. Men han sender os afsted for at leve på trods, med Guds kærlighed i ryggen.
Må Herren velsigne dig, må Herren bevare dig – sådan lyder Guds navn til hver og en, som var det et udtryk for, hvordan vi må overtage Guds kraft, sandhed og styrke. Det kan vi godt få brug for i denne tid.
Jeg beder jer derfor: Gå I nu i Jesu navn ud i verden for at leve. Se hvordan livet folder sig ud, se hvordan Helligånden blæser i verden. Den blæser på forårets blomster, den blæser på jeres kære, jeres børn og børnebørn, den blæser kærlighed ind i os og i verden, som vi kan gå ud i - fyldt op, som var det en fornyet kilde af tro, håb og kærlighed, der blæser og strømmer i os.
Fred være med jer!
Amen.
