
Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen
Guds sandhed om dig er, at du har Gud til far og kan bygge dit liv på den sandhed. Guds kærlighed er ikke af denne verden, for den ser ikke på, hvad du har gjort, men kan se hvem du kan blive til i fremtiden. Den indføjer altid: Og et Guds barn, til den lange liste med ting vi helst ikke vil sige for højt, som tallet på de der toiletruller. Sandheden er, at Gud altid tror på fremtiden for os mennesker, lige meget hvilken fortid vi kommer med eller hvilken dyster verden, vi lever i lige nu.
Af Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen, Paarup Kirke
Er sandheden det, man fortæller verden om en selv. Er sandheden det, andre ved om en, eller er der en egentlig sandhed bag det hele? Evangeliet placerer os midt i en strid om, hvem der kender sandheden, så lad os tage fat der.
Tager vi sandheden om en selv, kan vi starte med spørgsmålet: Hvor mange toiletruller har du? Sandheden er jo bare et tørt tal - Kom nu, er det over eller under 30? Det er bare et tal, ren fakta jeg spørger efter, men som enhver dansker ved, stikker der mere under. Tallet siger noget om dig og din frygt for fremtiden. Løgnen kommer man let til, den viser os altid fra vores bedste side, men sandheden kan man ikke komme udenom. Selv hvis man lyver, så kender du jo sandheden. Og den blander sig i det billede, du gerne vil vise andre af dig selv. Så hvor mange ruller har du på lager? Skal vi andre gætte, så siger det noget om det, vi tror er sandheden om dig.
De andres sandhed om en anden, kommer frem I bogen Dræb ikke en sangfugl. Hvor der udspiller sig følgende scene: På den første skoledag har den lille Burris Ewell lus. Den unge frøken Caroline må derfor sende ham hjem. På vej ud af døren siger han, at han netop skulle til af gå af sig selv. Og frøkenen spørger klassen, hvad det skal betyde og får svaret: Det er en Ewell, frøken. Læren forstå ikke svaret, men det gør klassen, for de kender jo alle dem fra familien Ewell og ved, at det med skolen sjældent bliver til mere end en enkelt dag. Indbyggerne i den lille by har levet op og ned af hinanden i generationer og ved, hvad de kan forvente af de forskellige slægter i byen. Sandheden om dem ligger allerede fast, den dag de bliver født. Eleverne i skolen holder Ewell fast i deres billede af sandheden om ham, og han går hjem fra skole som resten af sin familie.
Spørgsmålet om toiletruller er vores egen omgang med sandheden og historien om Ewell er de andres sandhed om os, men hvor i verden kan vi få fat i den egentlige sandhed om det hele?
Evangeliet er Guds sandhed om os mennesker og så selvfølgelig en hel del mere. I dag bliver vi sat af midt i en diskussion om, hvem der kender sandheden - Jesus eller Jøderne. Jøderne får at vide, at de har Djævelen til fader. Djævelen, løgneren over dem alle stilles over for sandhedens Gud, og vi mennesker står dér, midt i det hele faktisk, tættere på løgnen end de fleste bryder sig om. Løgnen er det, der kommer mellem os mennesker, når vi snyder os bedre, end vi egentlig er. Det er også en løgn, hvis vi tror på, at vi kun er det andre gør os til. For evangeliets pointe er, at et menneske altid vil være mere end summen af dets gerninger. Der er altid en Guds sandhed på spil, som når vi ved dåben gør børn til Guds børn, selv om enhver i kirkerummet kan pege på dets forældre.
Evangeliets pointe er, at Jesus kender sandheden, han siger os sandheden, også selv om vi lukker ørene for den. Dem, der stadig lytter gør, det nok fordi, de fornemmer, at Jesus på en måde går bag om verden og lader os møde en anden sandhed? En sandhed vi ikke kan sige os selv, for den fortæller os ikke, hvad vi er, men hvem vi også er. Elsket og holdt ud af Gud, også selv om vi til tider kommer til at stå bekymrende tæt på løgnen.
Guds sandhed er andreledes end alt andet, for når hans sandhed siges sammen med vores egen og andres sandhed, skaber den en fremtid med Gud. Hvis vi vender tilbage til Burris Ewell, tænk hvis han ikke bare var alt det, de andre kan liste op, men at der midt i den sorte liste stod: Og så forresten er du også et Guds barn. At han på trods af det, han har lyst til at lyve om, får lov at høre, at han har Gud til far. En sandhed der står der midt i det hele, og giver ham en helt ny slægt at bygge sit liv på.
Det gælder ikke bare for Burris Ewell, det gælder også for dig, at Guds sandhed om dig er, at du har Gud til far og kan bygge dit liv på den sandhed. Guds kærlighed er ikke af denne verden, for den ser ikke på, hvad du har gjort, men kan se hvem du kan blive til i fremtiden. Den indføjer altid: Og et Guds barn, til den lange liste med ting vi helst ikke vil sige for højt, som tallet på de der toiletruller. Sandheden er, at Gud altid tror på fremtiden for os mennesker, lige meget hvilken fortid vi kommer med eller hvilken dyster verden, vi lever i lige nu. Vi skal og må ikke leve af fakta alene, hverken vores egne eller andres, vi skal leve i troen på, at vi er Guds - også i fremtiden.
Amen