Bispevielse: 
"Sådan er det at være menneske"

Tekst: Marianne Holst Hyrlov 

På slaget 14.00 kørte kronebilen op foran Odense Domkirke, og Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik steg ud. Han blev modtaget og fulgt op i Domkirkens kor af domsognets menighedsrådsformand, Eva Haue. 

Orgelet brusede i samklang med trompet, fagot, violiner og kor, og processionen med stiftets provster samt biskopper fra ind- og udland i farvestrålende bispekåber bevægede sig op af kirkens midtergang. Bagerst gik ordinator, biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen sammen med Fyens Stifts nye biskop, Mads Davidsen, som var klædt i en alba. Næsten to timers festlig gudstjeneste med bispevielse var begyndt.  

I den fyldte domkirke sad blandt andre repræsentanter for stiftets menighedsråd, stiftets præster, kirkeminister Louise Schack Elholm, næstformand i kirkeudvalget Lars Christian Lilleholt, stiftamtmand Henrik Horster, borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel samt repræsentanter fra en række kirkelige organisationer.

SE PROGRAMMET FOR BISPEVIELSEN HER (pdf)

Lovligt kaldet til biskop

Efter indgangsbønnen fulgte dagens første salme, ”Se, hvor Jesus træder", og herefter ledte domprovst Regina Ljung menigheden igennem den første del af gudstjenesten, som blandt andet indeholder et element, der kaldes ”intimation” (kundgørelse), som foregår fra kirkens prædikestol. Domprovsten sagde: 

”Mads Davidsen, der er lovligt valgt og kaldet til biskop over Fyens Stift, skal i dag indvies til sin tjeneste, og eftersom apostlen påminder os om at skønne på dem, som arbejder iblandt os og er vore forstandere, og agte dem højt i kærlighed for deres tjenestes skyld, så vil vi tage imod ham, der nu er sat til at føre tilsyn i menigheden, og bære ham og hans tjeneste frem for Gud i bøn.”

Vær modig, og se også det modsætningsfyldte og uforklarlige

Menigheden sang salmen "Du, som går ud fra den levende Gud" og herefter overtog ordinator, biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen. 

I talen til Mads Davidsen tog han blandt andet udgangspunkt i Odense Domkirkes altertavle, som rummer påskefortællingen - og som også rummer Marias og hendes forældres historie og hendes kroning i himlen.

"Maria spiller ikke en stor rolle i vores tradition. Måske skulle vi turde en feministisk eftertanke og se hende som den første apostel - hende der bar Kristus fysisk og åndeligt?," sagde Peter Skov-Jakobsen.

Med henvisning til, at vi i år fejrer, at de første kvindelige præster blev ordineret netop i Odense Domkirke for 75 år siden, fortsatte han: 

"Med hensyn til Maria og kvinderne i kirken må det nok henregnes til en af kirkens største fejltagelser, at man holdt kvinder væk fra præstetjenesten; men det blev der gjort op med i denne domkirke i 1948 for vores kirkes vedkommende."

Biskop Peter Skov-Jakobsen sagde, at Odenses altertavle rummer et mylder af kirkehistorie og med fortællingen om Jesus fra Nazareth peger på troens store landskab: 

"Mads, tag os med ind i det landskab og fortæl, hvad du ser og vær modig at turde se alt i vores menneskelige liv - også alt det modsætningsfyldte, det uforklarlige. Tag os med ind i det rum, der er mellem skriget og stilheden. Derind hvor skriget kan være af glæde og af smerte. Derind hvor stilheden skaber nye toner, tanker og billeder - og derind hvor stilhedens skabende kraft forvandler frygtens tavshed," sagde han.

LÆS HELE PETER SKOV-JAKOBSENS TALE HER

Højtidelig bispevielse

Efter en motet ved Odense Domkantori fulgte fire læsninger ved biskop Tine Lindhardt samt biskopper fra Norge, Finland og Færøerne. Herefter blev Mads Davidsen ordineret - eller bispeviet. 

Peter Skov-Jakobsen spurgte: 

”....Lover du mig da for Guds åsyn, at du således trofast og retsindigt efter den nåde, Gud vil give dig, vil varetage den tilsynsgerning, du er valgt og kaldet til?”

Mads Davidsen svarede:

”Ja!”

Biskopperne Peter Skov Jakobsen, Henrik Wigh-Poulsen og Marianne Christiansen samt sognepræsterne Mads Eg Nissen og Knud Erik Kristensen lagde hånden på Mads Davidsens hoved, og "Fadervor" lød højt i domkirken. 

Nu modtog Mads Davidsen det gyldne bispekors og blev iført bispekåben, og det stod klart, at Fyens Stift har fået ny biskop.  

Vi bliver nødt til at gå med Kristus ind i Jerusalem

Under salmen "Nu bede vi den Helligånd" gik Mads Davidsen på prædikestolen, hvor han læste Palmesøndags evangelietekst om Jesus, der rider ind gennem Jerusalems porte på et æsel, mens store folkeskarer breder kapperne ud, skærer grene af træerne og strøer dem ud på vejen, mens de råber: Hosianna, Davids søn, velsignet være han, som kommer i Herrens navn! 

Mads Davidsen fortalte, at maleren Danila Vassilieff skildrer Kristus som en anden Klodshans, der kommer ridende ind i byen på sin ged. Men menneskene omkring ham har ikke noget ansigt. Jorden, de betræder, er blodig og rød, og kigger man godt efter på billedet, opdager man, at menneskene er fulgt af deres dæmoner. En menighed af begejstrede folkeskarer vandrer sammen med Jesus ind staden, hvor der venter ham et grumt blodbad.

"Maleriet efterlader spørgsmålet om, hvem det er, der på denne palmesøndag følger Jesus ind i Jerusalem? Hvem er vi, når vi i dag fejrer palmesøndag i Klodshans hjemby Odense? En kirke fyldt med biskopper og præster, med minister og kongehus, en gudstjeneste med landets ypperste repræsentanter. Hvem er vi, når vi på denne palmesøndag vandrer ind i kirken under salmesang og orgelmusik, klædt i kåber af silke og fløj?

Er det os, der er de ansigtsløse mennesker, er det os der går med dæmonerne ved vores side, er det vores jord, der er vædet i blod, mens vi følger Jesus ind i morderstaden Jerusalem?

Teksten giver os ikke noget valg. Sandheden er, at vi alle skal ind i Jerusalem. Vi skal ind i morderstaden. Hvis kirken skal være andet og mere end blot et jordisk rige, en kirke af magtfulde embeder, bliver vi nødt til at gå med Kristus ind i Jerusalem," sagde Mads Davidsen

Et budskab om tilgivelse

Mads Davidsen fortsatte:

"Påsken minder os hvert år om, at vi mennesker dømmer hinanden uden sans for tilgivelse og barmhjertighed. Det er jo os, der står midt i folkeskaren og råber ”korsfæst ham”, når vi drager i krig, når vi opdeler verden i gode og onde. Vi råber ”korsfæst ham”, når vi forsøger at navigere i dobbeltmoral og magtbegær, når vi forbruger jordens ressourcer uden sans for de kommende generationer.

Vi kan ikke se ud over vores egen ondskab. Vi er blændede, som mennesker uden ansigt der forsøger at navigere i verden på bedste vis. Sådan er det at være menneske. Det er først, når vi har været i Jerusalem, når vi har dømt Jesus til døden, at vi kan se opstandelsens lyse budskab.

Det er et budskab om tilgivelse. Jeg tror, det tager et helt liv at forstå storheden i det budskab. Jeg tror, det er en sandhed, man skal blive ved med at prøve at forstå, hver gang det er påske."

LÆS HELE BISKOP MADS DAVIDSENS PRÆDIKEN HER

Efter Mads Davidsens prædiken fulgte kirkebøn, taksigelse og den apostolske velsignelse inden salmen "Hild dig, Frelser og Forsoner". 

Dernæst var der altergang både i koret og fra ikke mindre end ni nadverstationer, som blev betjent af præster fra hele stiftet. 

Efter kollekt, velsignelse, salmen "Mægtigste Kriste" og udgangsbøn lød en fanfare over navnet MADS, komponeret af organist ved Odense Domkirke, Anders Grandkvist Schou, og så kunne H.K.H. Kronprins Frederik forlade kirken efterfulgt af processionen - denne gang med biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen forrest i den 120 år gamle bispekåbe

LÆS OM RECEPTIONEN PÅ ODENSE RÅDHUS

SE TV2/FYNS DÆKNING AF BISPEVIELSEN

SE DANMARKS RADIONS TRANSMISSION AF BISPEVIELSEN