Ordinationstale til Ellen Refsgaard Jensen, Anders Winther, Lauge Stener Lindqvist

Kære Ellen Lauge og Anders

Vi har ved jeres bispeeksamen talt om udfordringerne ved at skulle lave et revideret dåbsritual. Hvordan samle alle danskere om et og samme ritual? Det har været spændende at diskutere dåben med jer at høre, hvordan I ser på ritualet, dets sprog, betydning og teologi.

Jeg bliver som regel overrasket over, at I ordinanter er langt mere konservative end mig. Og jeg må sige, at I er dygtige. I var forberedt, havde læst og forstået ritualet. Jeg og Regina fik kompetent modstand fra jer, når vi forsøgte at argumentere for ændringer, forkortet tilspørgsel, for flere læsninger, nye bønner og sproglige fornyelser. 

Og mens vi diskuterede, kom der da også et enkelt forslag til en mulig ny læsning i forbindelse med dåben. Stykket fra Galaterbrevet, som jeg lige har læst for jer, det der handler om, at i dåben handler det ikke om at være mand eller kvinde, træl eller fri, jøde eller hedning. 

Det interessante med Paulus er ikke altid hans breve, det er snarere, de spørgsmål som han besvarer i brevene. I Galaterbrevet har Paulus været på besøg i Galatien, han har missioneret og fortalt om dåben. Efter hans afrejse er menigheden tydeligvis blevet opsøgt af jødekristne missionærer. De har fortalt, at menigheden, for at blive fuldgyldige kristne, skal lade sig omskære, at de skal optages i jødedommen ved at overholde den jødiske lov.

Paulus bliver selvfølgelig stiktosset. Det her er fuldkommen modsat det, han lige har fortalt. Og det er i den situation, Paulus har behov for at forklare sig. Han må forklare, at dåben og kristendommen på ingen måde handler om spændende optagelsesceremonier, at kristendommen ikke er en jødisk mysteriekult, men at det i stedet handler om at stå i et gudsforhold, hvor den døbte er fri i forhold til etniske forskelle, jødiske love - ligesom det ikke betyder noget om man er mand, kvinde, træl eller fri. 

Og for at forstå, hvor genialt Paulus gør dette, er det vigtigt at vide, at der findes en gammel jødisk bøn, som Paulus skriver om. Den lyder: ”Gud jeg takker dig, fordi jeg er jøde og ikke hedning, fordi jeg er fri og ikke træl, fordi jeg er mand og ikke kvinde.” 

Det er den bøn, som Paulus omskriver, så den for en fuldkommen ny betydning i Galaterbrevet: 

Alle I der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus. 

Når man hører de ord, så bliver det med et tydeligt, hvad hele kristendommen og dåben går ud på. Det bliver tydeligt, hvad hele præstegerningen går ud på. Det handler ikke om etnicitet, det handler ikke om religion, det handler ikke om status. Paulus formår med få ord at tale direkte til jer i dag.

Paulus taler om kristendom og dåb, så det at værre døbt bliver en måde at være til på i verden. Han beskriver, hvad det vil sige at være et Guds barn, som vi også siger det i dåbsritualet. Det taler han fuldkommen imod de tendenser, vi ser i dag, hvor køn, etnicitet, statsborgerskab og tilhørsforhold igen er kommet på dagsordenen. 

NEJ, siger Paulus. Dåben er en relation. Det er som at være iklædt Kristus, at kunne sige ABBA eller fader til sin Gud. Og dermed får Paulus også sagt, hvad det vil sige at være præst i kirken i dag. At være døbt, at være præst er at træde ud af det gode selskab, det er at stille sig udenfor, sammen med hedninge, sammen med de syge, sammen med blinde og lamme. Det er at være sammen med samaritanere, kananæere og alle dem, som opsøger Jesus i håbet om her at finde frelsen.  

Dermed beskriver Paulus jeres opgave som præster. I skal som døbte, som ordinerede præster træde ud i verden. I skal forstå, at menigheden og kirken hele tiden er noget, der bliver til i samfundet. Som det var tilfældet for både Paulus og Luther.

Kirken bliver til i det øjeblik I skriver et brev, skriver en prædiken, underviser, synger eller holder foredrag om, hvad det vil sige at være et Guds barn. I skal fortælle, at vi som kristne, at vi som Guds børn står udenfor det gode selskab, uden lov, uden folk, uden religiøse rettigheder, fordi vi alene forlader os på dåben. I skal forkynde, at vi i troen allerede er retfærdige, at vi allerede er elsket og vores plads dermed er blandt de udsatte og forladte og fordømte.

Det er nu jeres opgave, som ordinerede præster, at følge det kald, at prædike håb, frelse, forsoning, tilgivelse og syndsforladelse i og udenfor jeres menigheder.

Jeg ønsker jer alt godt på jeres vandring ud i verden. Det kræver mod, styrke og masser af arbejde at være præst. Men vi er stolte af jer, og vi er der for jer som kolleger.

Jeg ønsker jer velsignelse og nåde på jeres vej. Må Gud være med jer på jeres videre færd. 

Tillykke med ordinationen.

Amen