Det ord af Den hellige Skrift, som jeg på jeres indvielsesdag, særlig vil lægge jer på sinde, skriver apostlen Paulus i brevet til efeserne:
I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Efeserbrevet 6,10-17
Jeg har valgt at læse fra et af Paulus' fangebreve på jeres ordinationsdag.
Jeg vil på denne højtidelige dag begynde med at lægge jer i lænker, kaste jer i fængsel, ned i et mørkt fangehul sammen med Paulus. For det er herfra, der kommer smuk teologi. Det er, når man tager sit embede alvorligt, det er, når man kæmper for sin tro og sin kirke, der kommer smukke og velgørende prædikener.
Det er med andre ord barskt at stille sig under evangeliet. Det er barskt at lade sig dømme af Gud. Det er som at dø fra verden, som at blive døbt til døden i levende live eller som at blive korsfæstet med Kristus.
Ikke desto mindre er det præcis det, I gør i dag. I stiller jer for alvor under evangeliet. I skriver under på præsteløftet og lover, at I altid at vil studere ordet, forvalte sakramenterne og forkynde evangeliet purt og rent.
Paulus skriver til menigheden, som var det en hær af soldater:
Tag derfor Guds fulde rustning på, spænd sandheden om livet som et bælte, ifør jer retfærdigheden som en brynje….
Det kan virke fuldkommen absurd. Men for os præster, er dette en af de smukkeste tekster, man kan læse ved en ordination.
Ordinationen er et ritual, der gør os kampklare, som var vi soldater i sort rustning med sandheden spændt som et bælte om livet.
Og der er brug for troens rustning. For det at virke som præst er til tider en kamp. Man kæmper og slider, stiller sig frem i tide og utide, taler om tro, håb og kærlighed selv i de mest sorte stunder.
Det kræver mod at tage ordet ved en begravelse, hvor kirken er fuld af sørgende mennesker, det kræver mod at ringe på døre, hvor mennesker er i dyb sorg efter ulykker og død. Det kræver mod og styrke at tale offentligt om tro fra prædikestole og i foredrag. Det kræver snart mere mod at tale om sin tro, end det gør at tale om selv de mest blufærdige eller grænseoverskridende emner.
Jeg beder jer derfor i dag om at tage rustningen på jer. Hop ud af jeres hvide dåbsklæder og træd frem i lyset jeres sorte præstekjoler. Du Robert, der med din sans for den systematiske teologi og som en dygtig teolog, er klar til at bekæmpe ethvert dårligt teologisk argument.
Og du Bettina, som et menneske, der personligt har kæmpet for evangeliet og for præstegerningen ved sent i livet at skifte karriere og læse teologi.
Det er derfor en stor glæde at se jer træde ud i lyset. Det er slut med fangehullerne, de mørke studerekamre, det er slut med kampen mod sprogene og eksamener, det er slut med livet i klostercellen. I kan nu træde ud i evangeliets lys. I står her som fuldt udrustede soldater klædt i brynje og bælte, som bærere af troens argumenter som jeres rustning. Må den blive jer til gavn og glæde, og må evangeliet lyse op for menneskene omkring jer. Må I være evangeliske solsorte, der i jeres mørke embedsdrager får solen til at lyse i menneskers hjerter.
I skal kæmpe imod mørkets magter, I skal indgyde håb og liv i verden, I skal arbejde i fortvivlelsen. I skal træde ind i tomheden, I skal lade lyset trænge ind i alle sprækker og revner og føre mennesker ind i de lysende fynske katedraler. For kirken er ikke alene en katedral af sten, det er en katedral af ord, af tro, håb og kærlighed, af liv og engagement.
Jeg ønsker jer alt det bedste fremover. Tillykke med kaldet og embedet og alt godt fremover. Fred være med jer!
Amen.
