De ord på jeres indvielsesdag som jeg særligt vil lægge jer på sinde, skriver apostlen Paulus i sit brev til Efeserne det andet kapitel:
Jesus Kristus kom og forkynde fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær. For gennem ham har både vi og I i én ånd adgang til faderen. Så er I da ikke længerere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.
Efeserbrevet 2,17-22
De store fællesskabers tid er forbi. Valget i Frankrig, det kommende valg i USA. I USA er parolen Amerika First, i Frankrig er en radikal højredrejningen nu en realitet. Nationalstaterne i EU hypper deres eget skind, solidariteten er forsvundet. Det handler ikke nødvendigvis om religion og hudfarve, men mere om økonomi og manglende solidaritet om de store spørgsmål.
Brudfladerne viser sig på mange parametre. Flygtningestrømme, krige, woke, LGBT og krænkelseskultur. Identitetspolitikken blander sig med mere traditionelle problemstillinger. Førhen handlede det om religion og politik, om religion og videnskab. Nu handler det om individet, om den enkeltes ret og synspunkter på verden.
Vi talte om det ved bispeeksamen. Hvordan får vi flere unge ind i kirken, hvordan forholder vi os til spørgsmål om tradition og fornyelse, hvordan vi underviser konfirmander.
Jeres svar var forskellige, men hvor var de gode og relevante. Cristina, du har arbejdet med de store religioner, med dialogen mellem forskellige religioner, og ser dialog som en samlende kraft midt i en brydningstid. Anna, du har arbejdet med fortælling og myter, og ser det som en samlende faktor, som kan skabe en ny og fælles bevidsthed om fremtiden.
Det som slog mig er, at I er så bevidste om tiden og de udfordringer, vi står overfor. For midt i denne brydningstid der kommer I og gør os gamle præster bevidste om, at der er nye fællesskaber på vej. Det slog mig i forbindelse med de mange Grundtvig-udsendelser der har været her på det sidste. Jagten på Grundtvig kunne tyde på, at man efterspørger Ånd og fællesskaber på ny. Vi ser det i fællessangen, vi ser det med den fornyede interesse for religion og mytologi, som om man igen er begyndt at søge efter en fælles fortid, et fællesskab, som kan samle.
For der er mange ting, vi kun kan løses i fællesskab. Krigen i Ukraine, den fornyede konflikt i Israel, konflikter man kun forstår, hvis man kender historien. Og så er der selvfølgelig klimaet, en kæmpe udfordring, som vi kun kan klare, hvis vi løfter i flok.
Men hvordan – det er det store spørgsmål. Nok er vi gode til at analysere problemerne, nok er vi gode til at danne os holdninger, og søge oplysning og viden. Men hvordan skaber vi fællesskaber. Det var det spørgsmål, som Paulus og evangelisterne forholdt sig til. I brevet til Efeserne skriver Paulus, hvordan det nye menighedsfællesskab, fællesskabet i Kristus gjorde, at der ikke længere var nogen der var fremmede eller udlændinge. Jeg tror næppe man helt forstår radikaliteten af Paulus. At han som var jøde, at det jødiske fællesskab, defineret af familie, slægt, renhedsregler og lovgivning, at dette fasttømrede fællesskab pludselig blev defineret helt på ny. For med Kristus havde alle én og samme Ånd, et fællesskab på tværs af landegrænser og religioner.
Paulus skrev til menigheder i hele middelhavsområdet, han skrev til menigheder i mellemøsten og forsøgte at rejse helt til Spanien. Uanset hvor han kom hen, uanset om han mødte jøder eller hedninger, mennesker med vidt forskellige guder, så prædikede han enhed og fællesskab: at Kristus er hovedhjørnestenen.
Det er den forkyndelse, som I skal råbe fra tagende. Det er den Ånd i skal udbrede. Jeg tror på, at Kristendommen kan være det samlende fællesskab, sm giver os retning og håb også fremover. Jeg tror på, at I kan være med til at samle gennem jeres forkyndelse, undervisning, sang og oplysning. Men det kærver at kristendommen forkyndes i dialog, at vi samler i stedet for at skille.
Gå I derfor ud og saml mennesker i og omkring kirken, gå ud og dan relationer og fællesskaber, gå ud og syng, bed og forkynd fællesskabet og troen ind.
For ”I ham (Kristus) holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I samme med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.”
Jeg ønsker jer Guds velsignelse i jeres gerning – må Kristi fred være med jer, og må jeres forkyndelse nå ud både til dem som er langt borte og dem der er nær, hvad enten de er fremmede og udlændinge.
Tillykke med jeres ordination
Amen.
