15. søndag efter trinitatis, Lukasevangeliet 10,38-42
Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«
Martha og Maria. Vi får med denne tekst fra Lukasevangeliet et lille indblik i verden, som den så ud på Det Nye Testamentes tid. Kvinden skulle være i køkkenet, kvinden skulle opvarte sine gæster, kvinden skulle passe hus og hjem.
Omvendt er det med de mandlige disciple. De deltager i det offentlige liv. De sidder til bords med Jesus, ligesom det også kun er mændene forundt at sætte sig ved Jesu fødder for at lære og lytte.
Det er med andre ord den mandlige discipels rolle, som Maria indtager, da Jesus gæster søstrenes hjem. Maria er så optaget af Jesus, at hun glemmer de kvindelige forpligtelser i køkken og hus. Hun sætter sig ved Jesu fødder og lytter, og hun glemmer, at det var hende, der sammen med Martha skulle varte op og tage imod.
Martha bryder ind, hun forsøger at få Jesus i tale, men Jesus sætter hende på plads og svarer de berømte ord: ”Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men et er fornødent, Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”
Maria har valgt den gode del. Og den gode del er netop det, at sætte sig ved Jesu fødder og lytte. Det er her evangeliet bliver til, det er her glæden strømmer, det er her alt bliver nyt. Det virker så ligetil. Men i virkeligheden er denne scene lige så radikal, som når de døve pludselig hører, når de blinde ser, når de lamme rejser sig og går rundt, eller syndere og toldere forlader alt for at følge Jesus. Alt bliver nyt for disse mennesker, fordi de gør som Maria, de sætter sig og lytter til evangeliet.
Vi fejrer i dag 25 året for Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense. Det er 25 år siden, at en gruppe mennesker satte sig ned for at finde svaret på, hvordan vi i folkekirken tager imod de flygtninge og indvandrere, der kommer til vores land. De besluttede sig for, at man ville skabe et sted, hvor mennesker kunne mødes, et sted, hvor man på kristen grund kunne sidde og lytte til evangeliet, hvor man tog imod og fortalte om dansk kultur, sprog og religion på dialogens præmisser.
Man skulle næsten tro, at Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde blev dannet ud fra teksten om Martha og Maria. For teksten viser så tydeligt, hvad der er evangeliets budskab. Den skaber det sted, hvor mennesker, kvinder og mænd, kan træde ud af fortidens skygge, hvor de kan sidde og lytte og opdage, hvordan alt omkring dem bliver nyt.
Sådan er tusinder og atter tusinder af flygtninge og indvandrere blevet mødt her i Odense. De kommer hertil med ar på sjælen, de er kommet fra middelalderlige verdener, fra benhårde regimer, med forfærdelige historier i bagagen. De har været udsat for tortur, for menneskesmugling, for historier der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver magelig dansker.
I FTS er de kommet til et sted, hvor de er på kristen grund. De skal ikke varte op, de skal ikke indtage kvindens eller mandens traditionelle rolle, de skal bare sidde og lytte, glemme at de er politiske flygtninge, migranter, ofre for krig og sult. For her er de mennesker, mennesker der for en stund lytter og soler sig i evangeliets stråler. Mennesker der varmer sig ved Jesu ord, mærker evangeliet i den fordomsfri samtale over en kop kaffe, et spil kort eller et måltid mad, hvor der er plads til at smile, til latter og til kram.
Sådan har FTS virket i 25 år, hvor der i Danmark har været skiftende holdninger til flygtninge og indvandrere. Uanset hvor meget man har strammet retorikken overfor flygtninge og indvandrere, uanset hvilke politiske vinde, der har blæst i dette land, så har Folkekirkens Tværkulturelle samarbejde formået at skærme brugerne og skabe et åndehul for dialog, læring og samvær.
Det er godt at være et menneske i FTS. Jeg har selv været med til disse møder. Gudstjeneste, spisning, sprogcafe og meget andet. Jeg har oplevet, hvordan håbet tændes i øjne, der førhen var matte og udtryksløse, hvordan sang, spisning og fællesskab på ny har givet håbet vinger.
Det kan være vanskeligt at sætte ord på, hvad evangeliet egentlig er. Men nogle gange kan man bare se det. Og for dem, der ikke kan se det, sætter Jesus ord på det i dag. Da Martha forsøger at forhindre Maria i ikke at leve op til sin rolle som kvinde, da bryder Jesus ind og siger: Martha, Martha, du gør dig bekymringer om mange ting, men Maria hun har valgt den gode del.
Den gode del er at få lov til at være menneske. Det fordomsfrie møde. Vi skal skabe den slags møder under prædikestole og ved alterborde, ved døbefonte og i salmesangen, vi skal og vil gøre det også de næste 25 år, for jøde og hedning, for træl og fri, som Paulus siger det, for flygtninge og migranter – ja for alle de mennesker, der opsøger vores kirker.
Amen.
