Luther beskriver i 1520 i brevet til den kristne adel, hvad der kendetegner det lutherske præsteembede. Det radikalt nye er, at det nu ikke længere er kirken, der gør præsteembedet til noget særligt. Præsteembedet er nu beskrevet, som et ganske almindeligt embede, der gælder alle døbte, for som Luther skriver: ”Hvad der er krøbet ud af dåben, kan opfatte sig som allerede indviet til præst, biskop og pave”. Luther indstifter dermed ”det almindelige præstedømme,” et præstedømme der er begrundet i dåben. Ingen kan hæve sig over dåben, og den enkeltes direkte adgang til Gud. Hvad der fremover gør præsteembedet til noget særligt er, at enhver menighed nu skal kalde en præst. Præsteembedet bliver dermed synligt og særligt gennem menighedens kald.
Jeg har valgt at tale om vores kald i dag. Jeg har valgt at tale om kaldet, fordi jeg mener, at den lutherske kaldstanke er alvorligt udfordret. Udfordringerne kommer fra mange sider, det gælder alt fra menighedsrådsvalget, tidsregistrering, præstemangel, besparelser og funktionærgørelse af vores embede.
Funktionsnær-tankegangen begynder allerede på landets pastoralseminarier. I studieordningen NY PRÆST er kalds- og embedstanken nedtonet. Der undervises efter kompetenceprofiler, som fokuserer mere på præsten som funktionær end på kald og menighed.
Også i den statslige administration er kaldstanken forsvundet. Præsterne er blevet almindelige og bliver underlagt samme regelsæt som alle andre ansatte i statsadministrationen, hvorfor vi nu har fået pålagt regler om tidsregistrering og samtidig er pålagt besparelser i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
Ledelse og kald
Når jeg vælger at fokusere på kaldet, er det ikke for at ændre på virkeligheden. Jeg er biskop, og som sådan også embedsmand. Jeg skal tage vare på og gennemføre gældende lovgivning. Men jeg har dog alligevel som valgt og kaldet et ansvar overfor jer præster. Det er min opgave at beskytte jer i jeres kald, så jeg gennem min embedsførelse sørger for at implementere og varetage lovgivningen så den varetager vores interesser og vores kald bedst muligt.
Tidsregistrering
Tidsregistrering er en af de regler, der udfordrer vores kaldstanke. Ministeriet har besluttet, at vi ikke selv kan tilrettelægge vores tid, hvorfor de har besluttet, at vi skal indføre tidsregistrering. Jeg beder jer forstå, at der ikke er tale om registrering af opgaver, men alene om arbejdstid. Vi indfører dermed tidsregistrering i den mildest mulige form, så vi på én gang bevarer friheden i embedet og samtidig beskytter den enkelte mod for meget arbejde.
Besparelse i forbindelse med overenskomstforhandlinger
Årets overenskomstforhandlinger gav et uventet godt resultat. Præsterne fik en lønstigning på 5,8%, hvilket var en del mere, end man havde budgetteret med i finansministeriet. Da man ikke havde budgetteret med så stor en lønstigning i dette år, skal vi nu samlet set spare 25 millioner i 2024. Besparelsen er delt kollektivt ud mellem de enkelte stifter, hvorfor vi skal spare i omegnen af 2 millioner på præstebevillingen i Fyens Stift.
Jeg har af samme grund tilpasset driften, så vi nu er nede på en drift på 98%. Vi er dermed forberedte på besparelsen og kan hente resten ind ved fælles at passe 4-5 embeder i stiftet. Desuden må jeg forberede jer på, at der ikke bliver ret mange penge til den lønforhandling, vi skal have sidst på året. Der bliver derfor ikke i nærheden af tale om et ansættelsesstop eller dynamisk ansættelsesstop, som i Ålborg. Men besparelser på præstebevilligen er en udfordring for kaldet i de menigheder, hvor man nu må vente med at kalde en præst.
Præstemangel
Jeg var for et år siden oprigtigt bange for præstemanglen. At vi ikke ville kunne besætte ledige embeder, og at dette ville udfordre kaldstanken og den kirkelige struktur. Men her har jeg skiftet holdning. Vi har formået at besætte alle ledige embeder, og jeg tror, vi kan fortsætte af den vej.
Vi har lavet en omfattende rekrutteringsstrategi i Stiftsrådet. Vi har ordineret rekord mange præster, og jeg får en del henvendelser fra ansøgere, som ønsker at arbejde i stiftet. Det er rygtedes på pastoralseminarium og universitet, at Fyens Stift er et trygt sted at starte som præst. At vi har et godt kollegaskab og et godt arbejdsmiljø.
Det har også givet godt med praktikanter. Vi ordinerer således to praktikanter i næste måned og tager derefter fem nye praktikanter til stiftet i det kommende semester.
Kaldet
Jeg forsøger altså med alle kræfter at værne om vores kald. Jeg forsøger at skaffe præster til menighedsrådene, at bevare strukturen og at agere klogt i forhold til de regelsæt, der bliver indført fra ministeriet.
Men skal vi værne om kaldet, så har jeg også brug for jeres hjælp: Jeg har også et ønske til jer…
Menighedsrådsvalget
For det at være kaldet kræver både en menighed og et menighedsråd. Jeg beder jer derfor om at engagere jer i menighedsrådsvalget. Menighedsrådsvalget kræver af jer, at I bruger jeres netværk og opfordrer nye medlemmer til at stille op.
Jeg har selv kastet mig ind i valget, deltaget i alle distriktsforeningens valgmøder, været til orienteringsmøder og sat valget på dagsordenen i stiftsrådet, hvor vi har udgivet bogen ”Kunsten at prikke,” og i provstekollegiet, hvor man har orienteret om valget lokalt. Vi følger valget tæt og håber på et godt valg.
Kald og embede
Et andet ønske til jer er, at I vil værne om jeres kald. Husk hvad kaldet og embedet betyder. Vi forsøger at kvittere ved at bevare mest mulig frihed i præsteembedet. Vi ønsker ikke opgaveregistrering og er derfor også påpasselige med at gå ned i detaljer med meget præcise definitioner af præstens arbejde.
Vi har med præstemanglen oplevet en enorm trafik mellem stifterne. Præster søger derhen, hvor man tænker, man kan bruge sine kompetencer bedst. Man kunne således læse i kirke.dk, at nye præster i gennemsnit sidder 1,5 år i et embede. Det er kort tid.
Til dem vil jeg sige: Husk på, at vi som ledelse gerne vil hjælpe med at løse konflikter, vi vil gerne hjælpe med at give nye udfordringer i embederne. Vi støtter op om efteruddannelse, vi bakker op om tillidshverv, engagement i militæret, i foreninger, om præster der underviser på pastoralseminarier, efteruddannelse osv.
Vi ønsker med andre ord at hjælpe jer i jeres kald. Men det er for sent at hjælpe, når præsten er rejst fra stiftet.
Kald, ledelse og kolleger
For at kaldstanken virker, skal der ikke alene være et menighedsråd, der kalder. Der skal også være en god ledelse. Jeg har igennem det sidste år ansat tre nye dygtige provster, den sidste bliver offentliggjort sidst på sommeren. Vi har sammen sat gang i en række nye samarbejder, som kan aflaste jer og menighedsrådene. Vi har også sat gang i en række nye bevægelser i stiftet, som styrker og plejer kaldstanken, men også giver dynamik i præsteembederne:
Et godt eksempel på dette er aftalen med Jørgen Bendixen, som skal arbejde et år i Vollsmose. Forslaget kom fra Jørgen og Camilla. De ville gerne udfordre kaldstanken og dele ud af de ressourcer, de havde, så de kunne hjælpe i et andet af byens sogne.
Vi har lavet aftaler med præster, hvor forholdet til menighedsrådet er kørt fast. Vi ophæver, flytter, og opsiger kald, der ikke fungerer. Og så forsøger vi at lave teamsamarbejde – senest på Langeland, så kald ikke blot er kald til en menighed, men også et kald til kolleger.
Det er en dynamik, der skaber så megen god energi i Fyens Stift i øjeblikket. En dynamik der udfordrer kaldet og gør, at den enkelte præst får mulighed for at udvikle sig og blive udfordret i embedet.
Kald og stift
For at alt dette kan lade sig gøre, er det vigtigt med en velfungerende stiftsadministration. Jeg har indenfor det sidste år ansat verdens bedste kontorchef, vi har ansat en dygtig ny jurist og en velsmurt økonomimedarbejder. Vi ansætter i det kommende år mere hjælp til kommunikation, fordi vi vil hjælpe præster og menighedsråd, når der er udfordringer med pressen. Jeg synes faktisk, vi har haft god presse i det forgangne år, og at vi med kyndig hjælp fra Marianne på stiftet har klaret os udenom de dumme pressesager.
Dertil kommer, at der er god energi i stiftsrådet, som også har nedsat udvalg til grøn omstilling og rekruttering. De to udvalg arbejder fantastisk, og vi kan derfor kun opfordre alle til at komme til et nyt og helt anderledes landemode.
Tak
Vi er folkekirken. Vi er ikke smarte. Vi er ikke hurtige og nej, vi tager os heller ikke altid godt ud i pressen.
Men jeg interesserer mig for de fynske kirker. Og jeg kan mærke, hvordan der er ved at opstå et helt særligt bånd omkring det at være kirke, præst og ansat i dette stift. Jeg kan se, at der er masser af gode lokale historier om os i pressen, og jeg kan mærke en øget interesse, for kirken.
Jeg kan mærke den gode stemning blandt jer præster, at I er generøse overfor kolleger, provsti, stift og menighedsråd. Den ånd kan jeg ikke skabe, den er alene jeres fortjeneste. Og det vil jeg gerne takke jer for.
Tak for jeres indsats i det forgangne år, tak for jeres generøsitet, tak for jeres opbakning og for den gode tone her i stiftet.
Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at forvalte jeres indsats og positive ånd bedst muligt. Jeg håber, at I også fremover vil hjælpe med at sprede den gode stemning til andre stifter, så det rygtes, at vi er stolte af vores kald, og at kaldet til Fyn er mere end blot at være kaldet til en menighed, men at kaldet også er et kald til et provsti, et kollegaskab og et stift.
Tak for i år - og fordi I tager jeres kald så seriøst.
