Palmesøndag er det præcis et år siden, jeg blev bispeviet i Odense Domkirke, så det er en ganske særlig højtidsdag for mig.
Palmesøndag er også dagen, hvor Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel. Symbolikken stammer fra det gamle testamente, hvor Zakarias profeterer om, hvordan kongen efter endt krig skal ride freden i møde, ikke på en stridshest, men på et æsel.
Jesus genopliver denne symbolik. Men der er en afgørende forskel. Jesus rider ikke ind i Jerusalem efter endt krig. Jesus rider i stedet sin egen død i møde på et æsel.
Og for at sætte det hele i scene fejrer folkeskaren helt uvidende begivenheden. De kender den gamle profeti, og de tror virkelig, at Jesus er den nye konge, at sejren er i hus. Jesus rider således gennem den begejstrede folkemængde. Han rider sin død i møde kun bevæbnet med tro og tillid til Gud.
For alle os, der kender til de kommende begivenheder i Jerusalem, bliver indtoget en opvisning i fredens overlegne storhed.
Det er denne stærke symbolik, der indleder påsken. Palmesøndag er for mig en af de mest dramatiske i Det Nye Testamente. Den står som et fyrtårn af håb for enhver, der kæmper med livet. Som om Kristus med sin handling vil vise, at der altid er håb, at Gud er med selv i døden. Intet billede er på højde med dette. Og det er med dette stærke håb, vi går den største af alle de kristne højtider, påsken, i møde.
Glædelig påske.
Venlig hilsen
Mads Davidsen
