Af hjertet tak! Jeg tager klogere og rigere herfra

Tekst: Marianne Holst Hyrlov

Foto: Ard Jongsma

Odense Domkirke dannede torsdag den 19. januar ramme om en festlig nytårskur og afskedsreception for biskop Tine Lindhardt, der stopper efter 10 år i embedet.  

Menighedsrådsmedlemmer, præster, provster, biskopper, samarbejdspartnere, venner og familie var mødt talstærkt op i domkirken for at sige tak og ønske Tine Lindhardt god vind, når hun den 1. februar flytter til Frederiksberg. 

Tine Lindhardt bevægede forsamlingen med sin afskedstale, hvor hun blandt andet slog et slag for "vanekristendommen." En kristendom som fynboerne i følge biskoppen har siddende i kroppen. 

"Fynboer ved, at kirken er der, og hvor den er. Man kommer, til livets og årets højtider - og når man har brug for det. Så finder fødderne næsten af sig selv derhen. Ligesom hænderne næsten af sig selv foldes, og man beder et Fader vor.

Det er godt. Godt at noget så væsentligt ligger i kroppen. Selvfølgeligt skal man også have hovedet med i kristendom og tro – til eftertanke og refleksion og samtale og debat. Men det er også vigtigt, at den ligger i kroppen. Så kroppen kan tage affære også de gange, hvor hovedet er så fyldt med sorg eller frygt, at man næsten lammes.

Men vi skal huske, at vaner ikke kommer af sig selv, og de siger heller ikke sig selv. Vaner skal leves, gøres, næres og gives videre. Det gælder også vanekristendom. Gør vi det? Som enkeltpersoner, som kirke? Giver det videre? Det spørgsmål skal vi blive ved med at stille os selv," sagde biskoppen. 

Og så takkede hun de mere end 500 fremmødte: 

"Der er meget at sige tak for og mange at sige tak til. At have været biskop her i Fyens Stift har været en stor fornøjelse og en stor glæde. Jeg tager klogere og rigere herfra," sagde hun.

LÆS HELE TINE LINDHARDTS AFSKEDSTALE HER

Kirkeministeriets departementschef, Christian Dons Christensen henviste i sin tale til den igangværende debat om Store Bededag. 

"Jeg satser på, at den aktuelle helligdagsdisput mellem stat og kirke ikke betyder, at det er ubekvemt for dig at få ros af sådan en som mig. Men jeg vover det under alle omstændigheder. For jeg synes ubetinget, at du fortjener ros og tak for din indsats," sagde han. 

Departementschefen fremhævede Tine Lindharts indsats i kirkeministeriets budgetfølgegruppe. 

"Din tilgang har i alle de seks år, vi har siddet i budgetfølgegruppen sammen, været, at energien og ressourcerne skal bruges på at understøtte det lokale kirkeliv, og ikke besværliggøre det. Og du har uden undtagelse altid været uhyre velforberedt, altid lydhør og altid på en gang inde i detaljerne og bevidst om de strategiske aspekter. Du er med andre ord en formidabel samarbejdspartner. Og – må jeg tilføje – altså også en formidabel modstander i de få tilfælde, hvor vi har været uenige."

Endelig pegede Christian Dons Christensen, som flere af de følgende talere Tine Lindhardts helt særlige nærvær:

”Det handler ikke bare om, at man hvert år til jul får noget så efterhånden sjældent som et håndskrevet og personligt julekort fra biskoppen Fyn. Nej, det handler om, at du har en særlig evne til at møde dine medmennesker med hyper-opmærksom tilstedeværelse, uanset hvor vanskelig og kompleks en sag, man eventuelt måtte sidde midt i en analyse af,” sagde han

Eva Haue, formand for menighedsrådet ved Odense Domkirke, hæftede sig på humoristisk vis ved biskoppens nærvær, og hendes evne til at lytte: 

"I de fynske menighedsråd har vi fra dag ét oplevet en nærværende og lyttende biskop, men som vidste, hvad hun ville. 

Hun lyttede på en meget overbevisende og insisterende måde til vores udlægninger og ønsker, så vi var lige ved at mene, at biskoppen havde bevæget sig over på vores banehalvdel, men ved nærmere eftertanke fandt ud af, at situationen ofte var omvendt. Det var os, der havde bevæget os," sagde Eva Haue.

Biskop i Helsingør Stift, Peter Birch sagde på biskoppernes vegne stor tak for Tine Lindhardts indsats.

"Ingen har været i tvivl om din grundighed OG din hjertelighed. Vi har været sammen om en arbejdsopgave, som ikke bare er et arbejde," sagde han. 

Peter Birch og Tine Lindhardt har kendt hinanden siden 90'erne, hvor de sammen skrev prædikenvejledninger til børnegudstjenester, og siden arbejdede de tæt sammen i Bibelselskabet. Så det var på baggrund af et mangeårigt venskab og kollegaskab, at Peter Birch sagde: 

"Når man lærer dig at kende, mærker man din dybe forbundethed med hele livet. Du tillader dig at se vidt omkring, og du fordyber dig. 

Du er et ekstremt disciplineret menneske, for du er nysgerrig. Når man taler med dig, opdager man din optagethed af samtalen. Du overhører ikke nogen nuance og har let til latter, men du har også en særlig fin sans for, at det godt kan rode rundt inden i et menneske – og at det ikke er mærkeligt, men kan have sine meget gode grunde."

Rådmand for Odenses By- og Kulturforvaltning, Søren Windel fortalte drillende om et møde, som han og Tine Lindhardt holdt for et par år siden. 

"Kirken den er et gammelt hus, som vi synger, og du var på mødet ikke sen til at nævne det på sådan en lidt storesøster-agtig måde: "Kirken kom før kommunen," sagde du med et myndigt blik." 

Og rådmanden fortsatte: 

"Den nærhed, der var i den gamle sognestruktur, har kommunen jo fået formøblet gennem mange kommunesammenlægninger og centraliseringer. Men sognene består endnu, og med en kirke som omdrejningspunktet og i Odense endda en domkirke som pejlemærke, der rejser sig over byens tage og viser vej til vildfarne sjæle."

Sognepræst Mikkel Holmegaard holdt en varm tale fra stiftes præster. 

"Din tydelige teologi og dine retoriske evner, har været en inspiration for mange af os. 

Din flid, din ærlighed, din ordentlighed har man aldrig behøvet at være i tvivl om, og man har altid kunnet mærke dig gennem alle lagene af jurister og sekretærer, kommunikationsmedarbejdere og konsulenter. – Du har fyldt meget, selvom du jo egentlig ikke fylder så frygteligt meget," sagde han

Mikkel Holmegaard sagde også tak for den tillid, som Tine Lindhardt har vist præsterne.  

"Du har rost os. Fortalt os, at vi er dygtige og kompetente, og du har givet os plads til at arbejde – været åben for forandringer, men samtidig knivskarp på, at teologien skal holde. At små ting kan betyde meget.

Og så har man har kunnet regne med dig. Være sikker på at få et svar, når man skrev til dig – tidligt om morgenen, sent på dagen – eller om aftenen, ja, om natten nogle gange. Man har altid haft det indtryk, at det var dig, der stod først op og dig der gik sidst i seng," sagde Mikkel Holmegaard

Inge Kjær Andersen sagde på Landsforeningen af Menighedsråds vegne tak for godt samarbejde. Og så tog hun kærligt gas på Tines Lindhardts vedholdenhed og udholdenhed. 

"Nogle gange, når vi har været til møder sammen, har jeg kigget på nogle af de andre mødedeltagere, og så tror jeg de har tænkt: Hvis Tine for ret, så får vi fred," smilede hun og fortsatte:

"Men det er jeg jo lidt for stædig til, så vi har holdt rigtig mange lange møder – og formøder og eftermøder."

Der var også plads til selvironi i Inge Kjær Andersens tale: 

"Jeg håber, du har været lidt taknemmelig for, at der var nogen, du kunne ringe til og spørge "Hvad mener Landsforeningen egentlig?" – Det er vi faktisk også nogle gange selv lidt i tvivl om, og så er det jo godt at blive tvunget til at finde ud af det." 

På stiftsrådets vegne takkede Hanne Møller Wolfsberg for et godt og inspirerende samarbejde. Hun sagde blandt andet: 

"Når vi siger farvel til hinanden i dag, vil jeg overrække dig en lille æske, som er foldet af to ark fra Davids Salmer, Herre jeg priser dig højt og Herre hos dig søger jeg tilflugt. I den ligger en lommeengel, der skal minde dig om, at på Fyn går mennesker omkring og tænker med taknemmelighed på, at de hvert år til jul modtog et håndskrevet julekort med en personlig hilsen fra dig."  

Annette Bennedsgaard fortalte, at hun kender Tine Lindhardt som et menneske, der altid er ufattelig velforberedt, detaljebevidst, og at hun aldrig stopper, før arbejdet er gjort færdigt. Og så har hun evnen til at fortælle:  

"Den første gang jeg mødte dig, var du underviser i teologi i Århus. Og du tryllebandt os med din fortælleglæde. Jeg troede egentlig jeg kendte de gammeltestamentlige beretninger i forvejen, men da tog jeg fejl. For du kunne fortælle, så hjertet sad helt oppe i halsen, når slangen hvislede og satte spørgsmålstegn ved alt det, som Evas verdensorden var fortøjret i," sagde formanden for provsteforeningen.

Præsteforeningens formand, Pernille Vigså Bagge talte blandt andet om Tine Lindhardts evne til at vise nye veje:  

"Du er sådan en, som folkekirken altid har haft og altid vil have stor brug for.

For du er en voldsomt klog og dygtig teolog og formidler. Du er en skarp og forudseende administrator, og du er en tydelig og tilgængelig leder.

Dertil kommer, at du med både kreativitet, humor og åbenhed giver kirken nye veje at gå. Ikke mindst når du som halvdelen af Søstrene Bisp sammen med Marianne Christiansen har givet os relevante samtaler med mennesker af kød og blod, der viser os, at forkyndelse kan antage mange forskellige former, " 

Formand for Fyens Stifts menighedsrådsforening, Doris Krarup Mogensen ønskede Tine Lindhardt alt godt fremover, og sagde blandt andet: 

"Når jeg kigger tilbage gennem årene, kan jeg kun beskrive vores samarbejde med dig som biskop som meget givende og inspirerende. Fyns Stifts Menighedsrådsforening er aldrig gået forgæves, når vi har inviteret dig til et møde, en temadag eller andre former for samvær omkring vores folkekirke her på Fyn." 

Domprovst Regina Ljung, der som ordstyrer ledte forsamlingen trygt gennem nytårskur og afskedsreception, holdt også dagens sidste tale for Tine Lindhardt: 

"Du har mødt menighedsråd, præster, provstiudvalg, stiftsråd med åbenhed altid parat til at lytte. Med stædig insisteren har du overbevist os om, at du holder af møder, fordi du tror på, at vi alle kan bidrage, at vi altid kan lære noget af hinanden, fordi vi aldrig oplever livet ens. At du opfatter mennesker på kryds og tværs som forbundne trods forskelligheder. Jo flere perspektiver, jo større indsigt, jo større udsyn!

Denne vidde udtrykker en generøsitet, som også flugter med det faktum, at du bliver glad, når andre lykkes."