Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder 2023
Nyheder

På sporet af en grøn fremtid for kirkegården

Mange kirkegårde i hele landet er har taget fat på den grønne omstilling. På Fredens Kirkegård i Svendborg er man langt med de grønne tanker, som rækker lige fra små vandhuller til gavn for biodiversiteten, til beskyttelse af de gamle træers rødder og mindre kørsel til genbrugsstationen.  

Af: Anette Jorsal

Vorterod strutter i al sin gule glans mellem gravstenene, og de får lov at stå, til de taber pusten. Først når de hænger med hovedet, bliver der slået græs.

Græsset er højere rundt om de mange, gamle træer.

Og ved små vandhuller hist og pist summer insekterne.

Sådan har det ikke altid været, men sådan er det nu, for på Fredens Kirkegård i Svendborg er man i fuld gang med den grønne omstilling.

Derfor får vorterod lov at blomstre, inden der bliver slået græs. Græsset er højere i en bred radius om de gamle træer for ikke at beskadige rødderne ved græsslåning. Og der er anlagt små vandhuller omgivet af hjemmehørende planter, som tiltrækker insekter og fugle og dermed styrker biodiversiteten.

Det med ”hjemmehørende planter” er blevet en vending, man hører igen og igen på kirkegårde, ikke kun i Svendborg, men rundt i hele landet. Dels er det bedre for CO2-balancen at bruge planter, som vi så at sige har i vores egen baghave, dermed undgår vi lang transport. Dels har insekter og fugle brug for det, for som kirkegårdsgartner Allan Holm forklarer:

-Forskning har vist, at insekter har behov for hjemmehørende planter for at kunne overleve frem for planter, som naturligt hører til under andre breddegrader.

Allan Holm går meget op i den grønne omstilling med biodiversitet og bæredygtighed som nøgleord, og han tager ikke et spadestik, uden at han tænker grønne tanker.

Fredens Kirkegård, der ligger på en af Svendborgs bakketoppe, er en stor kirkegård på fem hektar. Den rummer mange gravstedstyper – fra den stor parkkirkegård til mere traditionelle gravsteder og et område med mere runde og spredt anlagte blomsterbede med gravsteder.

-Kirkegården er i høj grad for de døde, men den er også for de levende, siger kirkegårdsleder Dennis Andersen.

Kirkegården ligger midt i en blandet bydel fra blokke til villaer, og mange bruger kirkegården. Lige fra børn på naboskolen, der for eksempel går rundt og laver regnestykker ud af årstallene på stenene, til folk, der er ude at spadsere.

Men tag med på en billedtur rundt på kirkegården og læs om de mange grønne tiltag:

Graver Allan Holm

Kirkegårdsgartner Allan Holm ses her ved ét af de gamle træer på Fredens Parkkirkegård, hvor græsset omkring de gamle træer kun bliver klippet lavere ned to gange om året af hensyn til rødderne. Allan Holm forklarer: ”Hvis man kører over de gamle rødder for at slå græs, er der en risiko for at beskadige rødderne, som dermed kan blive angrebet af svampesygdomme
Foto: Kathrine Damkjær

Dennis Andersen og Allan Holm

Kirkegårdsleder Dennis Andersen, t.v., og kirkegårdsgartner Allan Holm står her foran en allé af knudebeskårne lindetræer. Der er omkring 70 af slagsen på Fredens Parkkirkegård. Hvert år skyder lange grene med blade frem. Når det bliver vinter, bliver mange af grenene brugt i de grandekorationer, der bliver lagt på gravstederne i forbindelse med grandækning.
Foto: Kathrine Damkjær

Kirkegårdsleder Dennis Andersen

Der er delte holdninger til, om det er pænt at lade græsset gro og visne blomster stå. Mange spørger, hvad meningen er, og her har kirkegårdsleder Dennis Andersen valgt at lave en række skilte med information, som giver svar på mange spørgsmål. ”Formidling er vigtigt for at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør”, siger Dennis Andersen.
Foto: Kathrine Damkjær

insekthotel

En del af grene og stammer efter beskæring af træer bliver samlet i bunker, der fungerer som insekthoteller. Der er vel at mærke tale om pæne bunker, for man må ifølge Allan Holm stadig godt tænke på æstetikken.
Foto: Kathrine Damkjær

små vandhuller med planter som vandmynte og blåhat.

Flere steder på kirkegården er der anlagt små vandhuller med planter som vandmynte og blåhat. Igen er der tænkt på planter, der naturligt hører til lokalt. Vandhullet tiltrækker både insekter og fugle. Vandhullet ligger ved en bænk, der står under et tempeltræ.
Foto: Kathrine Damkjær

lang tunnel gennem et meget bredt  hegn af taks.

Kirkegårdsgartnerne har lavet en lang tunnel gennem et meget bredt hegn af taks. Eller rettere tre tunneller,for på hver side af den store tunnel er der to mindre tunneller. I den ene side ligger der blade – i den anden ligger der grene. Det betyder meget mindre kørsel på forbrændingen, bladene formulder til kompost og det er godt for biodiversiteten.
Foto: Kathrine Damkjær

Vorterod får lov at stå, mens den er i blomst. Først når den er afblomstret, bliver der slået græs, her på De tyske grave.

Vorterod får lov at stå, mens den er i blomst. Først når den er afblomstret, bliver der slået græs, her på De tyske grave.
Foto: Kathrine Damkjær

Fredens Kirkegård

Midt på kirkegården ligger Fredens Kirke, der oprindeligt var et kapel, som efter freden i 1945 blev indviet som kirke.

Seks ansatte passer kirkegården.

Der er tre kirkegårde i Svendborg med i alt 30 medarbejdere.