Festskrift for kvindelige præster
Den 28. april for 75 år siden blev de første kvindelige præster ordineret i Odense Domkirke.
Provst Ole Hyldegaard har i den anledning skrevet bogen: "Fra Edith til Tine." Du kan læse og printe bogen ved at klikke på billedet herunder.
Fra bogens bagside:
I dag er der stort set ingen der længere bruger udtrykket en kvindelig præst, kvindelig læge eller en kvindelig advokat. En præst er en præst, sådan har det altid været, og mange er i dag på fornavn med deres præst, for nu handler det mere om personlige relationer og om tillid, end om præstens køn. Men tiden skulle modnes til indsættelsen af de første kvindelige præster, provster og biskopper.
Festskriftet belyser vejen frem mod ordinationen af de første kvindelige teologer i 1948, de første fynske kvindelige præsters liv og gerning, og hvordan det er gået de kvindelige præster i de efterfølgende 75 år frem til i dag.