Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder 2023
Nyheder

Frivillighed – at modtage og give med hjertet

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Svendborg har lavet en film, der viser, hvorfor frivilliges indsats er så vigtig - både for andre og for dem selv.

Frivillighed - at modtage og give med hjertet. En film fra FTS - Svendborg

Tekst: Pernille Krohn Juhl Jensen, Tværkulturel koordinator i FTS

”FTS er kirkens udstrakte hånd til etniske minoriteter i Svendborg Provsti og har til formål at fremme folkelig og kirkelig integration på tværs af nationalitet og tro.” 

"Gennem kirkeligt socialt arbejde og gennem medinddragelse vil FTS hjælpe den enkelte til at tage ansvar for sit eget liv og indtage en meningsfuld plads i samfundet.” 

Sådan står der i vedtægterne for Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Svendborg (FTS).  

Det forsøger vi at leve op til ved at tænke frivillighed med i alt, hvad vi gør. Vores slogan er ” FTS er noget; vi gør sammen.”   

Filmen er lavet for at vise interesserede, nye og gamle samarbejdspartnere og fonde, at frivillighed er en del af FTS dna. Gennem konkret hjælp, følelsesmæssig støtte og frivillighed finder den enkelte håb og mod til at leve et meningsfuldt liv - svære livsvilkår til trods.