Udtalelse om bededag

Da Bededagen er indeholdt i Den Danske Alterbog, autoriseret ved kgl. resolution (1992), finder biskopperne det naturligt at fastholde denne dag som helligdag. Vi henstiller til, at indre kirkelige anliggender, hvorunder bestemmelsen om helligdage hører, ikke gøres til genstand for afstemninger i Folketinget.

Derimod er det op til Folketinget og arbejdsmarkedets parter at bestemme, hvilke fridage der bør være gældende i Danmark. Vi håber naturligvis, at bestemmelsen om folkekirken i Grundloven (§4) fortsat vil foranledige, at staten respekterer, at folkekirkens helligdage forbindes med fridage.

Siden den gennemgribende helligdagsreform i 1770 har den evangelisk-lutherske kirkes helligdage været fastlagt som nu med meget få justeringer. Der er derfor tale om et markant indgreb i folkekirkens tradition, når regeringen foreslår en ophævelse af Bededag som helligdag.

Christian den V udstedte i marts 1686 en fornyet lovgivning angående de mange bods- og bededage efter rådslagning med Sjællands biskop Hans Bagger. Heri forordnede man ”Ekstraordinarie Bede-Dag”, der skulle ligge på fjerde fredag efter påske, og som efter den seneste autoriserede alterbog af 1992 er benævnt ”Bededag”.

De åndelige traditioner på bededagen har været forskellige i årenes løb. Oprindeligt var hensigten med bededagen, at menigheden skulle overveje, hvad der måtte være et gudvelbehageligt liv, herunder gøre bod og bede for beskyttelse mod misvækst og krig. I de senere år har Bededag udviklet sig til at blive en påskønnet konfirmationsdag i folkekirken.

I år er det biskoppernes hensigt at opfordre menighederne til i særdeleshed at lægge sig fred og forsoning på sinde i forbindelse med bededagen. Verdenssituationen kalder på en sådan særlig dag pga. krigens rædsler i verden og en tiltagende uro i vores samfund.

Vi anser denne dag for at være en passende dag, hvor man fremover lægger sig fred og forsoning på sinde og beder for de mennesker, der lever under krigens gru. Da bededagen oftest falder i maj måned, er der også en naturlig sammenhæng med vores nationale historie.

Biskopperne finder helligdage væsentlige for såvel den kristne forkyndelse som sammenhængskraften i vores samfund. Helligdagene giver anledning til ro, fordybelse og eftertanke. Biskopperne finder det derfor beklageligt, at regeringen ønsker at afskaffe en helligdag.

Desuden vækker sammenkædningen af afskaffelse af en helligdag og øgede forsvarsbudgetter undren.

Underskrevet af:

Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift,

Biskop Ulla Thorbjørn Hansen, Roskilde Stift

Biskop Peter Birch, Helsingør Stift

Biskop Marianne Gaarden, Lolland-Falsters Stift

Biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, Aalborg Stift

Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift

Biskop Elof Westergaard, Ribe Stift,

Biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift

Biskop Paneeraq Siegstad Munk, Grønlands Stift