Kirker på Fyn går ind i klimakampen

Af Anette Jorsal

Kirkerne ejer en del jord. Det er jord, som præsten for mange år siden skulle drive, og hvor han skulle høste en stor del af sin løn. I dag er der oftest tale om mindre jordstykker, og der findes næppe den præst, som selv driver jorden. Typisk forpagtes jorden ud til en landmand, eller kirken driver med hjælp fra skoventreprenører selv den skov, som er plantet på jordstykket. Forpagtning eller skovdrift giver en mindre indtægt til kirken.

Men om kort tid kan det meget vel se anderledes ud på noget af kirkens jord på Fyn. Her kan der stå solceller eller en vindmølle eller to. Hvis jordstykket altså egner sig til det.

Bogense Provsti har nemlig fået penge af Den folkekirkelige Udviklingsfond til at undersøge, hvilke af kirkernes jordarealer, der egner sig til solceller – alternativt vindmøller. Provstiet er tovholder på projektet, som imidlertid omfatter hele Fyns Stift.

For det første skal undersøgelsen resultere i en samlet oversigt over kirkens jordbesiddelser i Fyns Stift. Dernæst skal arealerne screenes for at se hvilke, der egner sig til opstilling af solceller og sekundært vindmøller. Der er nemlig meget at tage hensyn til. Ikke kun arealets beskaffenhed, men også lokalplaner, nabobygninger, fredninger og natur. European Energy, der bygger vind- og solparker, står for screeningen af de fynske kirkers jorde.

Som en del af projektet bliver der udarbejdet to konkrete eksempler på, hvor man kan placere solceller til inspiration for menighedsrådene på Fyn.

Det kan nemlig godt betale sig. En kirke kan faktisk få fire gange mere i leje af jord til solceller frem for forpagtning ud af landbrugsjord.

"Vi får typisk 4.000 kroner pr. hektar landbrugsjord, men vi kan få omkring 15.000 ved at leje ud til solceller, og det åbner jo et vist perspektiv for kirkerne på landet," siger sognepræst og provst i Bogense Provsti, Keld Balmer Hansen.

Klimatiltag i kirkerne

Men økonomi er en ting. Klimatiltag en anden, og folkekirken forventes at bidrage med en mærkbar CO2-reduktion ift. statens klimaplan.

På landsplan ejer menighedsrådene omkring 11.000 hektarer. Stat og kommuner ejer mere, og de er allerede i gang med en grøn omstilling, hvor en stor del af jorden dyrkes økologisk. Meget af kirkens jord dyrkes konventionelt.

I januar 2020 satte landets biskopper grønne tiltag på dagsordenen ift. Folketingets ønske om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030.

I begyndelsen af 2020 stillede Alternativet et forslag om, at kirkens jord enten skulle dyrkes økologisk eller som urørt skov. Kirkeminister Joy Mogensen var enig i, at folkekirken skal bidrage til den grønne omstilling, men ligefrem at stille et krav om økologi ville være et indgreb i kirkernes decentrale struktur med nærdemokrati.

"Nu gennemfører vi et projekt, som kan hjælpe de enkelte menighedsråd med den grønne omstilling. Når vi har alle oplysninger og kan se, hvor den interessante jord ift. solceller ligger, bliver det muligt at prikke til menighedsrådene og sige: ”Jeres jord er velegnet til solceller”," siger Keld Balmer Hansen.

Biskop Tine Lindhardt siger om projektet:

"Der er nogen, der har forstand på dette område, så lad os få samlet den nødvendige viden og få det bredt ud, så de enkelte menighedsråd er klædt på til selv at vælge, hvad de vil gøre."