Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder 2021
Nyheder

Forventet krav om coronapas gælder også folkekirken

Regeringen anbefaler, at der indføres krav om coronapas for indendørs forsamlinger på over 200 mennesker og for udendørs forsamlinger på over 2000 mennesker. Forslaget gælder også folkekirkelige aktiviteter

Forventet krav om coronapas gælder også folkekirken

På baggrund af pressemøde mandag den 8. november forventes det, at der fredag den 12. november vil blive indført krav om coronapas for indendørs forsamlinger på over 200 mennesker og for udendørs forsamlinger på over 2000 mennesker.

Antallet af smittede med Covid-19 og antallet af indlagte stiger fortsat. Derfor annoncerede statsminister Mette Frederiksen på pressemøde mandag aften den 8. november, at regeringen følger Epidemikommissionen. Kommissionen indstiller, at der indføres nye restriktioner på baggrund af de stadigt stigende smittetal.

På den baggrund forventes det, at der fredag den 12. november vil blive indført krav om coronapas for indendørs forsamlinger på over 200 mennesker og for udendørs forsamlinger på over 2000 mennesker.

Regeringens forslag om indførelse af coronapas gælder også for folkekirkens gudstjenester, kirkelige handlinger og andre menighedsaktiviteter.

Disse dokumenter gælder på lige fod med coronapas

  • PCR-test eller kviktest, som ikke er ældre end hhv. 96 timer (PCR-test) og 72 timer (kviktest)
  • Vaccination eller påbegyndt vaccination.