Af Malene Bjerre, Helsingør Stift
Det har stor værdi at samarbejde med andre om sine tekster, for det er meget svært både at stå midt i teksten og samtidig se den udefra.
Samarbejdet kan både ske i form af feedback og coaching. Feedback kræver, at du har skrevet noget først, mens coaching er godt til at få klarhed over sine tanker, inden man går i gang med at skrive.
Coaching
Coaching er en struktureret samtale om en ide eller en tekst. Når du coacher en anden, vurderer du ikke vedkommendes ideer; du stiller bare spørgsmål, så den anden via sine svar selv kan komme frem til sine løsninger. (Hvis du vurderer, er der tale om feedback.)
Gode spørgsmål kan fx være:
- Hvem er det, du gerne vil have til at læse teksten?
- Hvorfor er emnet vigtigt at skrive om lige nu?
- Hvordan forestiller du dig dine læsere? Er de interesserede i emnet på forhånd, og hvor meget ved de i forvejen?
- Hvad skal læserne få ud af teksten? (Skal de vide mere eller tænke/føle/handle anderledes?)
- Hvad vil du vise med eksemplerne?
- Hvorfor har du valgt at bygge teksten op på denne måde?
- Hvilke tanker har du gjort dig om sproget? Hvorfor har du valgt netop de ord og sætninger?
Feedback
God feedback gives efter de fire k’er: Den skal være konceptuel, kærlig, konkret og konstruktiv.
Konceptuel betyder, at feedbacken skal forholde sig til konceptet. Det nytter ikke noget at kritisere et læserbrev for ikke at være en doktorafhandling eller omvendt.
Kærlig (eller anerkendende) feedback starter med det positive: Teksten er god, fordi … og går først derefter videre til det, der kan forbedres. Det er en god regel, alene fordi det tvinger dig som feedbackgiver til at lede efter det positive og sætte ord på det. Kærlig handler ikke bare om at sige tingene på en pæn måde, men også om at se på teksten med det kærlige blik og gøre sig umage med at forstå intentionerne med teksten.
Vær konkret, både når du fremhæver noget godt, og når du påpeger forbedringspotentiale. Ingen får noget ud af, at du siger ”Der er mange gode eksempler i klummen”. Sig hellere: ”Eksemplet i indledningen er velvalgt, fordi det er noget, vi alle har oplevet, og samtidig illustrerer eksemplet det problem, artiklen tager fat om. Måske kunne du vende tilbage til det i slutningen, for lige nu synes jeg artiklen slutter lidt brat.”
Så har du samtidig også givet et konstruktivt forslag til, hvordan teksten kan blive bedre.
Gå fra helhed til detalje
Det vil sige: Begynd med det mest overordnede: tekstens anliggende og modtager. Slut af med enkeltord, stavning og kommatering. Både for din egen skyld som feedbackgiver, hvor du let kan se dig blind på detaljer som nutids-r og kommaer, så du ikke længere kan se, om teksten lykkes med det, den gerne vil. Også for skribentens skyld – intet er mere irriterende end kun at få feedback på slåfejl, hvis man selv er optaget af indholdet.
KKKK-feedback kræver, at feedbackgiveren ved noget om formidling og er i stand til at sætte fingeren på, hvad der fungerer, og hvordan noget kan forbedres.
Men som skribent kan du også få meget ud af det, der kaldes læserbaseret feedback fra målgruppen. Her gælder det om at få en umiddelbar læserreaktion. God læserbaseret feedback kan for eksempel være: ”Det her vil jeg gerne vide mere om”, ”Jeg keder mig lidt”, ”Her bliver jeg forvirret”. Du får den bedste læserbaserede feedback fra en, der tilhører målgruppen for teksten.
Sig tak!
Som feedbackmodtager skal du huske at sige tak – også i overført forstand. Selvom det kan være hårdt at få at vide, at en tekst, man måske har kæmpet med, stadig ikke er helt vellykket, er feedbacken en gave til dig. Lad være med at forsvare dig. Du behøver ikke tage imod ændringsforslagene eller tage højde for indvendingerne, men lyt til dem og bestem dig bagefter.
