Af Malene Bjerre, Helsingør Stift
”Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er”. Sådan siger Jesus et sted i Matthæusevangeliet, og indimellem bruges det som argument for, at kristendom og samfund ikke har noget med hinanden at gøre.
Der er dem, der mener, at det er en misforståelse – at Jesus tværtimod her på elegant vis gør opmærksom på, at alting er Guds, mens kejseren kun har lidt penge og en smule verdslig magt, der hurtigt forgår.
Teologiske spidsfindigheder eller ej: Hvis en kirke skal føles relevant for moderne mennesker, må den have betydning nu og her, i vores hverdagsliv, og ikke kun ”i evigheden”.
Dem, der kommer til gudstjenester, hører prædikenen og får dermed udlagt evangelieteksterne i en ofte nutidig sammenhæng. Men selvom næsten 75 procent af alle danskere er medlem af folkekirken, går en lige så stor del af dem aldrig i kirke.
Derfor må kirken også blande sig i den offentlige samtale der, hvor den foregår: i aviserne, på blogs, sociale medier og så videre.
Folkekirken er sat i verden for at forkynde det kristne blik på verden, så lad jeres kirke byde ind med kristne perspektiver på den samtale, der foregår, og som vi som borgere i byen, i landet og i verden i forvejen er optaget af: butiksdød? Paradise Hotel? Prioritering af behandling på hospitalerne? Lukning af Radio24syv? En ny bestsellerroman? En skandale i kongehuset?
Husk, at der er forskel på en prædiken og et indlæg i den offentlige debat. Prædikenen handler om at forkynde Guds rige, så når man taler om noget aktuelt i prædikenen, gør man det med henblik på at sige noget om Guds rige. Men hvis I blander jer i den offentlige debat – så gør I det for at sige noget om det emne, der debatteres.
