Sognepræst Jonas Dean Weisenberg
Titel: Sæt mål for dit sogn. Og nå det
Forfatter: Claus Due
Forlag: Books on Demand
Anmeldelse af: Sognepræst Jonas Dean Weisenberg
Jeg synes ofte, jeg hører folk tale om vigtigheden af, at kirken møder menigheden, eller i hvert fald gør et forsøg på det. Men gør vi det reelt? Møder dem. For i mødet ligger noget gensidigt, noget der gengældes.
Ifølge Claus Due, bogens forfatter, så er kirkens metode ’monolog’. Han uddyber det med, at præster taler fra alter og prædikestol uden at få svar igen. Vi døber og vier, og giver menigheden vægtige ord med på vejen. Menighedsrådet annoncerer i avis, kirkeblad og på hjemmeside.
Det er primært envejskommunikation.
Det er svært at være uenig med bogens forfatter. I bedste fald tænker jeg, dialogen kunne ligge i, at de, der hører hvad præsten prædiker og læser hvad menighedsrådet skriver, kommer ( - måske igen). At det er deres svar på kirkens monolog.
Med de indledende ord er Claus Dues ærinde med sin bog også tydelig – han vil slå til lyd for at kirken kommer i bedre dialog med sognet.
Sæt mål for dit sogn
Bogens titel er todelt. Sæt mål for dit sogn dækker de første tre afsnit, som handler om det grundlæggende at definere de udfordringer det enkelte sogn har.
En væsentlig del af at opnå dette, er at kende sit sogn.
Selv sidder han i menighedsrådet i et sogn med ca. 10.000 medlemmer.
For at kunne kommunikere bedst muligt ud anbefaler han andre sogne at lave en opdeling, som de selv har gjort med deres menighed.
Dem deler han op i "De loyale", som han selv vurderer til at udgøre ca. 2%. Det er dem der kommer regelmæssigt.
Derudover opererer han med grupperne, "De faste", som er tilbagevendende kirkegængere men ikke dem vi ser så ofte (ca. 8%). "Shopperne", som primært kommer til højtiderne og koncerter mm. (ca. 30%). "De passive", som kommer til kirkelige handlinger (ca. 30%) og så "Ikke-medlemmerne", som udgør de resterende ca. 30%.
Pointen i den kategorisering er at kunne tydeliggøre hvem kirkens brugere er, og arbejde med at de får et nærmere tilhørsforhold til kirken.
Jeg kan sagtens se de fordele en sådan opdeling kan have, men jeg tænker også, at det er et stort arbejde at kategorisere sin menighed på den måde, og forfatteren har faktisk endnu flere undergrupper, men begrundelsen for at gøre det, er jo at kunne målrette sit kommunikationsmateriale.
I stedet synes jeg, det er meget mere spændende at dele menigheden op i aldersgrupper, som Claus Due også kommer ind på, fordi det så bliver tydeligt, hvorledes en stor del af kirkens arbejde målretter sig til nogle ganske få aldersgrupper.
I samme afsnit kommer han med en række bud på aktiviteter til forskellige tidspunkter i livet. Mange rigtig gode ideer der er lige til at føre ud i livet.
… og nå det
Resten af bogen er hægtet op sidste halvdel af bogens titel - og nå det. For her kommer der en lang række af forslag til, hvordan kommunikation kan skærpes i formuleringer og også målrettes de grupper, som det indledende benarbejde har vist, der er brug for at gøre en større indsats for. Noget af det allerførste bogen kommer ind på er faktisk hvor mange penge vi bruger på at annoncere for de få procent der kommer fast.
Det første der nævnes er hjemmesiden, og her fremhæves flere gange Churchdesk, som er en platform med bl.a. hjemmeside, men meget mere som kan bruges til at skabe gode relationer til sognet. Vi bruger det selv i mine to sogne, og jeg er meget glad for rigtig mange af de funktionaliteter det har.
I forlængelse af at netop Churchdesk nævnes, synes jeg det er relevant at nævne, at Claus Due samarbejder med Churchdesk, hvor et par af hans kurser tilbydes gennem dem.
Når det er sagt, så er der i bogen rigtig meget at hente til hvordan nyhedsbreve, hjemmeside, Facebook, annoncer mm. optimeres. Der er allerede flere emner, jeg vil tage op med mit eget menighedsråd i nærmeste fremtid.
I flere tilfælde er det rigtig små ting der skal til, for at skærpe den enkelte annonce eller nyhedsbrev.
Afslutningsvis gives gode råd til, hvordan man kan lave en kommunikationsplan, altså en plan over hvordan alle de forskellige arrangementer skal kommunikeres ud – alt efter målgruppen, og hvor de læser med.
Anbefaling
Det er en rigtig brugbar bog for menighedsråd, som søger inspiration til, hvordan budskabet kommunikeres bedre ud.
Rigtig mange af de kommunikationsformer der nævnes tænker jeg dog stadig som monolog, så det rykker bogen ikke så meget ved, men som jeg også nævnte tidligere så kan dialogen ses i menighedens deltagelse, og den tror jeg på vil stige, hvis flere af de tiltag bogen nævner, tages i brug i det enkelte sogn.
Sidder man i et lille menighedsråd, hvor det kan virke uoverskueligt at lave et større analysearbejde, så er jeg sikker på, at meget kan nås alene ved at tage nogle af kommunikationsforslagene i brug. Det er en bog, hvor det helt sikkert er muligt at plukke blandt de forslag, som man tænker passer i sit eget sogn.
Men de enkelte tiltag får aldrig samme effekt, hvis ikke man først har sat sig et mål.
