Ordet til dem uden ord

Titel: ”Ordet til dem uden ord”

Forfatter: Lars Nymark Heilesen

Forlag: Eksistensen,2020

Anmelder: Anja Damkjær True, sognepræst i Glamsbjerg     

Der er ingen tvivl om Lars Nymark Heilesens engagement. Man kan mærke energien gennem sprogets variation og mangfoldighed. Bogen kunne have været en ørkenvandring at læse, men er det langt fra.

Heilesen har gjort sig umage – meget umage. Der er et noteapparat som er en afhandling værdig. Kan bogen læses uden at nørde rundt i den? Ja, uden problemer. Vil man i dybden og udvide sit perspektiv, er litteraturlisten og noteapparatet veludbygget med hav af henvisninger til teologer, sociologer, psykologer m.fl.

”Ordet for dem uden ord” er et frimodigt og velunderbygget bud på, at alle mennesker skal have adgang til kristendom, konfirmandforberedelse og gudstjeneste – også de mennesker som ikke kan gøre brug af det talte sprog; de mennesker som ikke har førlighed som flest. Lykkes den formidling? ja, det gør den. Tilmed med et lille svirp til alle os, som nikker ja, men ikke handler på det!

Bogen er inddelt i 6 kapitler og igen i mindre afsnit, hvilket gør den læsevenlig og overskuelig. Bogens hovedanliggende er en teologisk formidling af ”Ordet til mennesker uden ord” i en praktisk religionspædagogisk sammenhæng. Lykkedes det? Ja, det gør det. De første kapitler gør sig gældende ved en teologisk gennemgang af, hvad menneskeliv er, inklusion og eksklusion, hvordan sprog er mere og andet end ord, for sanser er også formidling. Om relationer mellem mennesker konstitueret af, at vi er skabt i Guds billede og af Hans kærlighed. I det sidste kapitel summeres op og menighedsfællesskab og etik rammes ind af de forudgående kapitler.

De sidste kapitler er et religionspædagogisk bud på, hvordan kristendom og Guds nærvær kan formidles. Det er velafprøvede bud til inspiration til mere. Kunne det være udfoldet yderligere i praksis? Ja, og det er et savn ved bogen. Flere eksempler ville være kærkomne. Konfirmandforberedelsen kan med fordel bygges op som gudstjeneste med gentagelser og langsommelighed: med musik, bøn og enkelte genkendelige ord som ”Amen” og ”Halleluja”. Gennem små fine beskrivelser af undervisningssituationer fra Gellerup Sogn åbner Lars Nymark Heilesen op for den enkelhed, der kan formidle kristendom til mennesker uden sprog, uden kontrol over egen krop, uden mulighed for øjenkontakt og måske lav hørelse og lav kognition: et menneske med radikal udviklingshæmning. Formidlingen af ”det store”, sker i det små og får stor betydning både for mennesket med radikal udviklingshæmning samt formidleren. Musikkens blide som voldsomme vibrationer kan manifestere sig gennem en kørestol og give sig udtryk i hop i en kørestol eller ved glædeshyl. Beskrivelser af at nadverens elementer kan afføde en reaktion og et rødt plastikhjerte kan formidle Guds nærvær, er fortryllende.

Det er ikke et spørgsmål, OM mennesker med radikal udviklingshæmning skal have tilbud om minikonfirmandundervisning, konfirmandforberedelse (være menighed), men et spørgsmål om HVORDAN, den skal gribes an. Ligesom de praktiske forudsætninger berøres (fysiske rammer, pædagogisk samarbejde, forældresamarbejde m.m.) uden at blive et hovedtema – hvilket også ville være umuligt, da det er afhængigt af kommunale tilbud og muligheder, sognestrukturer og økonomi. Men praktikken berøres i kapitel 6 som indspark til, at mulighederne for at bære opgaverne er tilstede.

Ingen kan forstå dét, at ”Gud tager bolig i os” – uanset hvordan vi er skabt som mennesker. Formidlingen af ”Ordet til dem uden ord” kan vi alle forstå vigtigheden af. Læs bogen. Den er velskrevet og giver mange gode tanker og inspiration til at se helheden i formidlingsopgaverne og helheden ved det menneske, vi møder. Tag det med, du kan bruge i den sammenhæng, du står i. Hermed anmeldt med mange stjerner!