Minikonfirmand

Titel: MINIKONFIRMAND – et kreativt kirke- og kristendomsforløb.

Forfatter: Anne Latour og Ane Helgestad Bjerregaard

Forlag: Klims forlag 2019

Anmeldelse af: Hanne Uhre Hansen, religionspædagogisk konsulent i Fyens Stift

Dette er ikke så meget en anmeldelse, som det er en beskrivelse. En egentlig anmeldelse kræver næsten, at materialet er afprøvet i praksis helt eller delvis, og det har jeg ikke... Til gengæld har jeg læst det grundigt igennem med den erfaring jeg har med undervisning af minikonfirmander for øje. Og ved både første og andet øjekast er det en fin og overskuelig, lettilgængelig og ikke mindst let anvendelig bog til undervisere af minikonfirmander. Man kan mærke, at materialet er gennemprøvet af forfatterne selv, og at det er blevet til med et kærligt blik for den betydning nærvær og fortælling har i undervisningen af minikonfirmander.

Materialet er bygget op, så det svarer til et undervisningsforløb på 8 mødegange af 2 lektioners varighed, hvoraf 8. gang er en afsluttende gudstjenesten med minikonfirmandernes medvirken. Hertil er der materiale til forskellige årstidsforløb, der indsættes i forløbet. Hver undervisningsgang er beskrevet fra start til slut, med en fast ramme og klare instrukser – og dermed lige til at gå til.

Hovedtemaerne i undervisningen er:

• De første kristne
• Kirken
• Årstidsfokus (advent, helligtrekonger, påske, pinse og høst)
• Bøn
• Nadver
• Dåb
• Gudstjeneste

Indholdsmæssig og strukturelt lever den dermed op til kirkeministeriets bekendtgørelse om minikonfirmandundervisning. Den er dog ikke helt stringent i sin opbygning; nogle steder står fortællingen i forbindelse med undervisningsplanen – og andre steder står den som bilag. Det er ikke svært at finde ud af, men det ville have hjulpet på bogens overordnede indtryk.

Som titlen afslører, har forfatterne ønsket at skabe et tilgængeligt, kreativt og involverende forløb for minikonfirmanderne. Som der står i indledningen, vægter materialet, at ”… der skal være noget til både hjernen, hjertet og kroppen. ” Der er med andre ord fokus på leg, inddragelse, bevægelse og kreativitet. Og samtidig har (næsten) hver undervisningsgang et genkendeligt forløb.

Desværre er det mest kreativt i klippe-klistre-forstand og knap så meget i form af nytænkning. Der er ikke meget nyt under solen, og det gør måske heller ikke noget… For minikonfirmanderne vil det ofte være første gang, de stifter bekendtskab med kristendommens fortællinger, kirkens traditioner og kristen praksis, så et forløb der holder sig til det mest grundlæggende, er måske netop grund-læggende for en videre dannelse.