Markusevangeliet i gudstjenesten

Hvem har tid til at læse biblen? Ønsker du at læse en overkommelig historie om Jesus Kristus fra ende til anden, skrevet i et let tilgængeligt sprog, så er Markusevangeliet et godt sted at begynde. Det er det korteste af de fire evangelier, 16 små kapitler der beskriver historien om Jesu liv, død og opstandelse. Du kan begynde med denne lille ”boganmeldelse” eller måske blot betragte den som en indføring i det bemærkelsesværdige skrift: 

”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1,15). Ordene er fra begyndelsen af Markusevangeliet, de er lagt i munden på Jesus, og det er med de ord, at Markusevangeliets program er givet. Evangelisten Markus ønsker at vise os, hvilken betydning det har, at Guds rige nu er kommet nær. Det er værd at bemærke, at Markus ikke skriver, at Guds rige skal komme eller at det har været. Guds rige er kommet med Guds søn Jesus Kristus. Markus skriver for to slags læsere, den interne og den eksterne. Den interne læser er en del af selve fortællingens univers. Det er den læser, som deler univers med disciplene, med folkeskarerne og alle de andre implicerede personer i fortællingen. For dem er det en hemmelighed, at Jesus i virkeligheden er Guds egen søn. Jesu guddommelighed må først afsløres gennem hans død og opstandelse, hvorfor han flere gange opfordrer folkene til ikke at røbe ham efter de mange spektakulære helbredelsesundere. Omvendt så bliver den eksterne læser, som kunne være dig og mig hurtigt klar over, at Jesus er Guds søn, fordi Markus giver os det ene hint efter det andet. Først hører vi om Jesu dåb, hvor Gud erklærer, at Jesus er Guds søn. Derefter røber de urene ånder, at Jesus er Guds hellige og Guds søn, hvorefter disciplenes manglende tro og uforstand gang på gang gør, at Jesus må forklare sig og vise dem gudsrigets hemmeligheder. Den eksterne læser er derfor aldrig i tvivl om, at dette virkelig er historien om Guds egen søn Jesus Kristus.

Men en ting er at læse om gudsrigets komme gennem historien om Jesu liv, en helt anden er, hvilke konsekvenser dette gudsrige har for dig og mig. Det er den egentlig pointe med Markusevangeliet. Den del gemmer Markus til efter Jesu opstandelse, hvor Jesus står overfor at skulle sende disciplene ud i verden for at forkynde evangeliet for alle mennesker. I den forbindelse hører vi, hvilke tegn der følger, den som tror evangeliet og handler derefter. Om de troende siger Jesus, at de skal: ”…uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske” (Mark 16,17-18). Der er med andre ord ingen tvivl om, at troen på evangeliet har en virkning. Omvendelsen og troen skal blive synlig for enhver og Markus slutter derfor af med at fortælle, at gudsriget nu er virkelighed for de vantro disciple, som: …drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med (Mark 16.20).

Mon ikke de fleste i dag vil føle sig fremmede overfor Markusevangeliets pointe om, at gudsriget og troen skal vise sig gennem tegn og undere, så de troende kan uddrive dæmoner, tale med nye tunger og tage på slanger, ligesom også helbredelser af syge er en fremmed og forkætret tanke i dag. Derfor er det selvfølgelig også op til læseren at vurdere, om Markusevangeliet er det rene nonsens, eller om der er mening i galskaben. Men det er vigtigt at huske på, at Markusevangeliet er en religiøs tekst. Man yder derfor ikke teksten retfærdighed ved at læse den med fornuftens øje i forsøget på at forstå den rationelt. Markusevangeliet hører til i den religiøse genre og for at forstå budskabet om hvilke konsekvenser historien om gudsrigets komme har for dig og mig, giver det derfor god mening at bringe fortællingen ind i en rituel sammenhæng. Gudstjenesten er en genopførsel af evangeliet, som tager tekstens univers alvorligt og insisterer på, at gudriget er kommet, og at der ved gudstjenesten finder et møde sted mellem Gud og menneske.

Det er desværre alt for sjældent, man får tid og lejlighed til at læse et evangelium i sin fulde længe. Markus evangeliet er et godt sted at begynde. Det er kort og let tilgængeligt. Jeg anbefaler, man læser evangeliet i sin fulde længe for derefter at bringe fortællingen om gudsrigets komme til live ved en højmesse. Den opmærksomme læser vil da opdage, hvilke konsekvenser gudsriget komme har for ham/hende, idet evangeliet åbner sig og man langsomt får øje på de mange tegn, som viser sig med gudsrigets komme. Selvom vi ikke kan tage på slanger eller drikke dødbringende gift, så vil den deltagende kirkegænger lægge mærke til, at præsten efter prædikenen går for alteret og begynder nadverritualet med ordene: ”Opstandne Herre og frelser!”

Nadveren er netop det brændpunkt, hvor opstandelsesunderet sker. Bag hver eneste højmesse findes der en opstandelse, et tegn på at gudsriget er kommet. Det er ved nadveren, menigheden får samme kraft, som Jesus lovede disciplene. Der sker med andre ord noget ved nadverbordet, en forvandling, som hverken kan eller skal forklares fuldt ud. Et synligt tegn på gudsrigets komme er, at hver enkelt altergæst knæler ved nadverbordet, så der ikke længere er forskel på høj og lav, rig og fattig, på syg eller rask. I Kristus er alle lige for Gud.

”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” Måske virker ordene også på dig. Uanset, så er evangeliet fantastisk godt skrevet i sin enkle og stramme form. Det kan derfor varmt anbefales at læse Markusevangeliet i sin helhed, at give sig tid til at anskue gudsrigets hemmeligheder, som Markus fremstiller dem. Måske vil du opleve, hvordan Herren stadfæster ordet gennem de tegn som følger, når teksten bringes til live ved en ganske almindelig søndagshøjmesse.

God læselyst

Mads Davidsen