”Man kan aldrig vide, hvad bier tænker”

Titel: Langs levende vande

Forfatter: Tine Illum red.

Forlag: Eksistensen 2021

Anmelder: Sognepræst Torkil Jensen

Overskriften på denne anmeldelse er hentet fra organist Peter Arendts indlæg i bogen ”Langs levende vande” der udkom på forlaget Eksistensen i 2021. Peter Arendt har igen lånt sætningen fra ingen ringere end Peter Plys. Hvis man vil kende sammenhængen, må man købe bogen og læse på side 133ff.

Det kan nemlig anbefales at anskaffe bogen og læse den. Jeg ved ikke ret meget om bier, men jeg er temmelig sikker på, at bierne i en bisværm er betydeligt mere ensrettede, end de mange aktører i den dåbsdebat, der er bogens årsag og anliggende. Men debatten skal ikke være ensrettet.

Så selv om det altid er anbefalelsesværdigt at læse Peter Plys, så vil jeg også gerne i denne anmeldelse reklamere for Tine Illums anliggende og bogen ”Langs levende vande”.

I 2016 nedsatte bispekollegiet tre faggrupper. Den ene af dem havde til formål at diskutere dåb og nadver. Den folkelige bisværm af præster og menighedsråd og andre fik til opgave at debattere de rapporter, der blev udsendt (i Peter Plys-genren betegnet som ”pixibøger”). Desværre druknede denne debat delvist lige som så meget andet i coronaens hærgen, selv om der kom mange besvarelser ind i postkassen.

I november 2021 blev biskoppernes tanker om det videre forløb præsenteret på et møde i Fredericia, og efter bispemødet ved nytårstide blev der blandt andet taget initiativ til at nedsætte en dåbskommision. Arbejdet fortsætter – og det gør diskussionen også.

I november 2021 udkom så bogen ”Langs levende vande” redigeret af en af dem, der har været meget aktiv i debatten og faggruppen, sognepræst i Sønder Bjert Tine Illum.

Hun skriver selv i forordet, at bogen ønsker at være en stemme ind i voksnes tanker, viden og samtale om dåb og om at være døbt. Tine Illum skriver samtidig, at bogen kan læses og bruges af alle, der har et særligt ansvar for dåb, gudstjeneste og undervisning. Der er streg under betegnelsen brugsbog for det er slet ikke nødvendigvis meningen, at bogen skal læses fra ende til anden. Men dyk ned i den let overskuelige indholdsfortegnelse og vælg!

I bogen finder man vægtige teologiske baggrundsartikler, og man finder udblik til vore nabolande i nord, øst og syd. Dette kan ikke undgå at sætte tanker i gang, og bogen rummer også en lang række forslag til, hvordan man kan gøre dåben nærværende for dåbsfamilier, både forud for og i forbindelse med selve dåben. Bisværmen vil sikkert finde, at nogle af forslagene er vidtgående, men så kan man bare skynde sig at flyve videre til den næste blomst i bogen. De enkelte kapitler er ikke særligt lange og danner langt hen langs de levende vande ikke mindst god baggrund for diskussion og debat.

Hvis man gerne vil have disse debatter og diskussioner sat lidt mere system – for eksempel på visionsdage i menighedsrådene - er der masser af nektar at hente i de workshops, der sammen med praktiske eksempler fra kirkens mangfoldighed udgør bogens sidste del.

Sammen med debatten om liturgi og gudstjeneste vil debatten om dåbens udformning fortsætte i de kommende år. ”Langs levende vande” klæder dig godt på.