Sognepræst Hanne Uhre Hansen
Titel: Per, Poul og farmand / Næste / Det store party
Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Illustrationer: Lilian Brøgger
Forlag: Bibelselskabets forlag
Anmeldelse af: Hanne Uhre Hansen, Sognepræst
Et af tidens (måske alle tiders?) store spørgsmål indenfor folkekirken er, hvordan kirken skal kommunikere, formidle og viderebringe den kristne tradition og ikke mindst de bibelske tekster til ungdommen. Ser vi udover søndagsmenighederne, som de er flest, giver det god mening at fortsætte med at stille sig selv det spørgsmål. Men måske endnu mere at forsøge at komme med svar.
Bibelselskabet, der arbejder utrætteligt i denne sag, giver med de nye ”Fupz’ke lignelser” et bud. De har givet den danske forfatter, dramatiker, illustrator med mere, Kim Fupz Aakeson, den opgave at gendigte nogle af Jesu lignelser.
Der er der kommet 3 bøger ud af:
Per, Poul og farmand, der er en gendigtning af lignelsen om den fortabte søn. Her handler det om en mand, der har en maskinstation i Borup, hvor hans to sønner hjælper til. Den yngste keder sig og længes efter det pulserende liv i København...
Næste, der er en gendigtning af lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Her er scene sat i storbyen – en ung mand har været ude at feste og går gennem parken hjem, da han bliver overfaldet af en flok bøller. En præst går forbi, en pæn ældre dame gør det samme, men så kommer samaritaneren heldigvis i skikkelse af en flaskesamler, der halter lidt…
Og Det store party, der er en gendigtning af lignelsen om det store festmåltid. Den handler om Ivan, der er vældig populær, har mange penge og masser af venner på de sociale medier. De ”liker” alt, hvad han gør – også da han inviterer til fest. Men da alt er klar til festen, melder de alle afbud. Og så må han ud på gader og stræder og finde andre at dele festen med.
Kim Fupz Aakeson har placeret lignelserne i dagens Danmark, som pressemeddelelsen fortæller, men holder sig ellers tematisk og strukturelt til grundteksten. Den bibelske version er ligefrem trykt bagerst i bogen, så man kan tjekke – eller måske så man kan sammenligne.
Netop det, at teksterne er sammenstillet, gør, at de i mine øjne er oplagte til undervisningsbrug, og måske endda mere end som højtlæsning – hvad de naturligvis også kan bruges til. Minikonfirmander ville med nogenlunde lethed kunne se sammenfald mellem teksterne, trods det at scenen er forskellig. Det samme gælder for konfirmander, selvom de måske ville finde sammenstillingen lidt for åbenlys.
På en måde er det både bøgernes styrke og svaghed. Det er på den ene side let at genkende lignelserne trods deres nye iklædning; de er yderst loyale overfor forlægget, hvilket set i lyset af opgaven, må siges at være en god ting. På den anden side tilføjer de ikke rigtig noget til historierne, hvilket jeg personligt savnede. Kun i bogen, Næste, lægger forfatteren lidt af sine egne tanker til lignelsen, ved at give værten på herberget, der her er blevet til en læge på skadestuen, en stemme: ”Man skal hjælpe sin næste, ” sagde lægen. ”Og hvis den unge mand kan være din næste, så kan du passende være min næste. Og så videre. ” ”Tak, ” sagde flaskesamleren. ”Næste! ” råbte sygeplejersken. Her åbner forfatteren elegant for både en ny forståelse af ordet ”næste” og for en forståelse af næstekærlighedsbegrebet som en slags kædereaktion. Og det klæder fortællingen. Med tanke på, hvad Kim Fupz Aakeson ellers har skrevet, kunne det have været spændende at se, hvad han kunne have fået ud af lignelserne, hvis man havde givet ham frie hænder til at digte løs over lignelsernes tematikker, uden at skulle holde sig strengt til deres struktur. Som de fremstår nu, bliver fortællingerne mere en moderne ”oversættelse” end selvstændige bud på, hvad lignelserne kan sige os i dag.
Særligt i Per, Poul og farmand og Det store party blev jeg personligt lidt ærgerligt over sproget, der nogle steder virker lidt manieret ungdommeligt. Jeg tror, det kan forføre minikonfirmander og andre i samme aldersområde og for nogle virke frisk og sjovt. Men det er min erfaring, at konfirmander på lang afstand kan lugte, når man forsøger at komme ”ned” på deres niveau. Samtidig tror jeg dog, at både Det store party og Næste tematisk set rammer denne målgruppe, med temaer om venskaber, sociale medier og næstekærlighed.
Illustrationerne er flotte, udfordrende, kantede og samtidig meget livfulde, synes jeg. De kan godt virke lidt larmende og karikerede, hvilket egentligt passer udmærket med fortællingerne, der i det store hele også er det. Samtidig er de hjerteskærende gode til at vise ensomhed, smerte og fortabthed; de går ind under huden på én, og fortæller det, teksten ind imellem viger udenom.
