Jeg kender et land

Niels Thomsen: Jeg kender et land.  Forbrugervejledning til 28 Grundtvigsalmer.

Forlaget Vartov, København 2015

Bogen har et indbydende format, 13,5 x 21,5, i bøjelig paperback. Den er nem at putte i en håndtaske, så man kan læse et afsnit i toget mellem to stationer. Sådan får man det største udbytte af læsningen. Dykke ned i én salmetolkning ad gangen, og forstå langsomt. 

Forsiden er et foto af salmetavlen i Vartov Kirke. Bagsiden forestiller Grundtvig under salmesangen sammesteds. Scenen er sat. Enkelt og klart.

Bogen er på 136 sider. Det vil sige, at hver salmegennemgang i gennemsnit får 4-5 sider.

Vejledende pris: Kr. 115. Bogen kan købes på forlagets hjemmeside eller bestilles hos alle boghandlere.


Det simpleste er det vanskeligste…
Sådan skrev Carl Nielsen om dét at komponere musik. Niels Thomsen mestrer kunsten i tanken.

Det er en vanskelig opgave at gøre læsningen af Grundtvig enkel. Det kræver bibelkundskab, viden om Grundtvig, fortrolighed med mytologi, indsigt i salmedigtning og selvfølgelig teologisk ballast af den dyre slags. Thomsen trækker virtuost på det hele, men kun når det tjener til at bibringe læseren forståelse.

Gennemgangen forholder sig til salmerne som brugssalmer, ikke som litterære poetiske objekter. NT indleder bogen med at rose Salmebog for Kirke og Hjem for ikke at angive forfatternavn under salmerne. På dén måde fremgår det, at salmen tilhører den, der synger/læser den. Og at salmebogen er en brugsbog og ikke en litterær antologi.

Hensigten med gennemgangen af 28 Grundtvigsalmer er at hjælpe brugeren til at opdage og færdes i de ofte mange lag, der gemmer sig i en enkelt salme. NT ambitionerer ikke at udtømme meningen med salmerne. Det kan man ikke. Herunder vises nogle forskellige eksempler på, hvordan NT guider læseren.

Når vi f.eks. i salmen Skyerne gråner synger Isen optøs ej af gråd for Balder, så er det jo volapyk, hvis man ikke ved, at der hentydes til banditten Loke, som ikke vil græde for den døde Balder. Gråd fra alle er en betingelse for, at Hel vil lade Balder stige op til livet igen. Loke græder ”tørre tårer”. Når vi har fået myten fortalt, er det let nok at forstå meningen. 

Værre bliver det i strofe 4: Årene skifte af gru for ælde, skjaldene giver dem ret. Årene begynder forfra, men det kan vi mennesker jo ikke. Så er det vel vrøvl at sammenligne år og mennesker? Skjaldene giver dem ret. Her er et af mange eksempler på, at vores forstand kolliderer med Grundtvigs mangel på systemlogik. NT viser, at når fornuften støder mod muren, så må digterens syner og poesien tage over. Man kunne måske have tilføjet og musikken. Men salmens musikside ligger uden for denne bogs dagsorden.

I salmen Hil dig, Frelser og Forsoner udfordres vores sædvanlige tænkemåde. Vi er vante til at bruge argumenter til at underbygge vores holdninger. I denne salme står jeg ved korset og taler med Kristus, med troens stemme. Dét jeg siger, er ikke mine meninger, men troens udsagn. I sidste strofe tales om Korsets gåde. Vores forklaringer rækker ikke. NT har i øvrigt læst Arnulf af Louvains latinske forlæg og konstaterer, at Grundtvig, som så ofte, forholder sig frit i sin oversættelse. Der er snarere tale om gendigtning. Grundtvigs hensigt er at lade de forskellige folkemenigheders stemme lyde i den danske kirkes salmesang.

I salmen Var I ikke galilæer hedder det: Sandelig, det var Guds finger, som gav bruden ørnevinger. NT forklarer, at Grundtvig trækker på synerne i Johannes´ Åbenbaring, hvor en kvinde får ørnevinger, og at Grundtvig bruger hende som et billede på kirken, og at Guds finger er Helligånden. NT redegør for det alt sammen, men jeg må indrømme, at jeg alligevel synes, at Grundtvig hér er for mystisk.

I gennemgangen af salmen Helgen her og helgen hisset bliver begreberne omkring helgen klaret. Mon ikke mange er lidt forvirrede over, hvad der er katolsk og hvad der er luthersk, når vi kommer til Alle Helgens Dag. For er det ikke kun katolikkerne, der har helgener? Så er det godt at få slået fast, at Helgen er at høre til i Guds menighed. Helgen her er den, der hører til Guds kirke her på jord. Helgen hisset er den, der er gået forud og nu er hos Gud. Og at Helgensamfund kalder vi den menighed, der rummer både den jordiske og den himmelske kirke.

I gennemgangen af Alle mine kilder betoner NT, at det er godt, at vi kan synge om genfødsel  i salmer. For det er svært i vores almindelige sprog at tale om genfødsel. Af dig genfødes skal jord og himmel. Kapitlet slutter: Så må vi finde os i, at vi ikke har rationelle forklaringer på, hvordan det kan gå til.

I afsnittet om Sov sødt, barnlille får NT frem, at det heldigvis slet ikke er livsvigtigt at forstå noget teologi. Det kan det lille barn jo ikke. Men det er alligevel i sin gode ret til at synge Jesus er min.

NT fremhæver Grundtvigs forståelse af, at kristendom er nutid. Han forstod, at levende kristendom ikke læses ud af døde bogstaver, men er et nutidigt levende forhold til Gud. Dette syn udmøntes særligt i hans helligåndssalmer, for det er netop Helligåndens gerning, at kristendom er levende. Kærligheds og sandheds Ånd er en hovedsalme i denne sammenhæng.

Midt iblandt os er Guds rige. NT forklarer, at Grundtvig sjældent nævner kirke, sikkert fordi han frygter, at man ved kirke forstår kirkeinstitution. Salmen gør meget ud af at fastslå, at vi ikke kan se Guds rige. Det er usynligt. Og vi kan ikke bevise, at Guds rige er kommet til os. Men vi kan tro det. Lad os ikke blive kujoneret af forstandens krav om beviser, men stol på hjertet. Lyt med hjertet. Synligt er gudsriget ikke, men virkeligt. Det virker. Hvordan det går til, ved vi ikke. Det er os en gåde.

Kirken den er et gammelt hus. I dette afsnit får vi defineret, at kirke kan betyde tre ting. Det kan betyde kirkebygningen, og det kan betyde Guds kirke, som vi i trosbekendelsen binder os til, og det kan betyde kirkeinstitutionen med kirkeligt og statsligt magtapparat. Afsnittet slutter Kun Guds ord er nødvendigt, for at der kan være kirke. Det kan ikke siges for tit.

Gennemgangen af salmerne blev så i øvrigt til 28 prædikener. Man kunne godt kalde bogen ”Kristendom i bouillonterninger”.

Efter at have nærlæst hvad jeg har skrevet, kan jeg se, at det ikke hele vejen er tydeligt, hvad der er af Grundtvig, og hvad der er af Niels Thomsen. Det passer vist meget godt. Men læs selv bogen! 

Anmelder: Jane Laut, organist og korleder