Af: Inger Hjuler Bergeon, præst i Odense Valgmenighed
Titel: ”I hvert fald” - første tekstrække i vielses- og begravelsestaler
Forfattere: 22 præster - se nederst i anmeldelsen
Forlag: Eksistensen 2016
Moden skifter, også når det angår den måde, vi skriver prædikener på. Men det, der aldrig går af mode, det er, at vi præster skal forberede os grundigt. Det tager tid, og vi skal tage os tid til det. Vi bliver nødt til at dele inspiration, for vi kan så let køre fast i en form.
Vi skal både forberede HVAD, vi vil sige, og HVORDAN, vi vil sige det. Og hvordan vi skal sige hvad, afhænger jo af til hvem, vi taler.
Som en fransk filosof sukkede engang: ”Mon Dieu! Quoi dire ? et comment ?” (HVAD skal jeg dog sige ? og HVORDAN?). Det er nemlig to forskellige arbejdsgange. Man kan komme til - af tidsnød eller af dårlig vane - at glemme den ene eller den anden af de to arbejdsgange. Men så må vi tage os selv i nakken, for man kommer i kirke for at høre noget, der er velforberedt og har med vores menneskeliv nu at gøre.
Det gælder til søndagens gudstjenester og til den slags gudstjenester, vi kalder ’personlige begivenheder’: begravelser/bisættelser og vielser.
En gruppe præster har sat sig for at gennemtænke, hvad en lejlighedstale i en kirke er. Det gjorde de også i 2013, da de skrev om vielses- og begravelsetaler til anden tekstrække.
De giver forskellige bud på, hvordan vi kan tænke disse prædikener til begravelser/bisættelser og vielser ud fra en ny vinkel. Vinklen er at lade søndagens prædiketekst være udgangspunktet. For er der mon et tema eller en pointe i søndagens tekster, som kan være basis for den prædiken, man skal holde ved en vielse eller begravelse? Og det er der.
Det er en rigtig spændende vinkel at se på sine lejlighedstaler og -prædikener på. Konteksten, altså nogle menneskers helt konkrete livssituation bliver ”læsenøgle” til søndagens tekster. På den måde udfordres man til at komme væk fra en vis skabelon - hvis man har det - for hvordan man bygger sin lejlighedsprædiken op. Kunne der være andet at sige, end det man plejer at ty til ved en vielse eller en bisættelse? Bogen giver én lyst til at være nysgerrig og tænke nyt.
Men modsat sker der også en virkning: for det, man vil sige på søndag, kan ses i et andet lys, fordi søndagens læsestykker har været set igennem et prisme, som enten var glæde eller sorg.
Det er en meget fin og brugbar lille bog. Den er velstruktureret og giver mange dybsindige overvejelser til, at man selv kan tænke videre. Det er en brugsbog, forstået på den måde, at man kan dykke ned i den, gang efter gang, - og altså ikke behøves læse den ’fra ende til anden’ på én gang.
Det er 22 præster, der har skrevet til hver uge, under redaktion af Mads Davidsen, Lasse Rødsgaard Laursen, Kjeld Slot Nielsen, Benedikte Bock Pedersen, Johanne Marie Langkjær Fårup og Arne Mårup. Ligesom i bogen fra 2013 har Ulla Morre Bidstrup til sidst nogle korte og relevante betragtninger, denne gang over vielsestalen. Det er meget brugbart, hvad enten man ser sig selv som nybegynder eller som erfaren præst.
