Forside af bogen
Hanne Uhre Hansen, religionspædagogisk konsulent i Fyens Stift
Titel: Fortællinger om TRO, DÅB OG KÆRLIGHED
Forfatter: Pernille Østrem Thomassen
Forlag: Eksistensen 2020
Anmeldelse af: Hanne Uhre Hansen, religionspædagogisk konsulent i Fyens Stift
Fortællinger om TRO, DÅB OG KÆRLIGHED er en samling af 50 små fortællinger om dåben fortalt af de mennesker, der har været i berøring med den som forældre, faddere, døbt m.m.
Den indledes af Pernille Østrem Thomassen, herefter følger fortællinger uden kommentarer, og bogen afsluttes med et efterord af Jørgen Demant og dåbsritualet. Den er tiltænkt faddere og dåbsforældre, studiekredse eller den, der selv overvejer at blive døbt, skriver hun. Og som præst er det bestemt værd at læse med.
Mange af fortællingerne vil være genkendelige for den, som har et par års tjeneste på bagen. Så jeg vil ikke påstå, at jeg er blevet voldsomt overrasket af selve indholdet i fortællingerne. Til gengæld har det været en dejlig påmindelse om, at dåbens nådegave ikke kun kan beskrives i teologisk fagsprog. Jeg blev dybt betaget undervejs i læsningen af folks forståelse og indlevelse i dåben, deres fine billeder på dåben. Hør bare et par af dem her:
”Jeg kan godt lide tanken om, at kirken er det sted, barnet får et Gudskys på panden. Man sætter rammer for noget, der er der i forvejen. Jeg tror på, at alle børn er Guds børn. Men med dåben markerer vi det, som noget særligt.”
”Han kommer givet til at føle sig alene og forladt og ikke elsket, det er et livsvilkår, men der er altid nogen, der elsker ham; Gud og hans faddere”
”Der bliver lagt et sprog ind i hjertet, når man bliver døbt. Bare det, at man ved og kan sige ”Jeg er døbt”. Så dukker der allerede dér en repræsentation op! Man ser for sig, hvordan man får vand i håret og har en idé om, hvad det betyder”
For nylig havde vi en salon om profeti og åbenbaring af den store og mystiske slags. Her er det en anden slags åbenbaringer vi har med at gøre; helt nære, ømme hverdagserfaringer, formuleret i menneskesprog, som de fleste af os nu engang kan tale om det: Om storheden, tvivlen, oplevelsen af at lægge sig selv og sit barn i Guds hænder. De glimter og lyser en i møde, og vidner dels om, at vi som præster faktisk i vid udstrækning er lykkedes med at gøre dåben begribelig eller i hvert fald tilgængelig med ånd, vand og ord, og dels, at det åndelige – hvor tabubelagt det end kan være for mange – stadig har et sprog.
Som Pernille Østrem Thomassen konstaterer i sin indledning: ”Rygterne om, at det kristne folkesprog skulle være afgået ved døden, er heldigvis stærkt overdrevne.” Med denne fine samling af udsagn er det svært at være uenig. Og den understreger blot vigtigheden af, at vi som fagpersoner hører og forstår værdien af det kristne folkesprog, der tales i dag.
Det er en dybt inspirerende lille bog, Pernille Østrem Thomassen her har begået. Den gør ikke stort væsen af sig, og alligevel taler den om det store på en enkel og ligetil måde. Den kan varmt anbefales; som inspiration til dåbstalen, som lystlæsning og som et indblik i folkets dåbsforståelse.
Snart vil to lignende bøger også se dagens lys ”Brød, vin og kærlighed” om nadveren samt ”Tro, håb og evighed” om livet efter døden og om opstandelsen. Bøgerne undersøger ligesom den første om dåben hverdagssproget og erfaringer fra det brede folkekirkelige landskab. Derfor efterlyser Pernille Østrem mennesker, der vil lade sig interviewe i en times tid om et af emnerne. Uanset alder, køn, livssituation og landsdel. Man skal ikke have en særlig holdning eller mening, men have lyst til at dele sine erfaringer og tanker. Alle der medvirker i bøgerne er anonyme.
Man kan skrive til Pernille Østrem, hvis man ønsker at deltage: poes@km.dk
