Af Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen
Titel: Den sidste passion
Forfatter: Jakob Brønnum
Sider: 296
Forlag: Eksistensen
Den sidste passion handler om påskeugen, men også om så meget mere. Jeg vil så gerne i en håndevending sige hvad, for der er virkelig stof til eftertanke i bogen. Jeg er dog som madanmelderen, der har spist måltidet og sidder mæt og glad tilbage uden helt, at kunne gengive den egentlige fryd fra tallerkenen. Ud fra menukortet kan jeg gengive måltidets opbygning, og jeg kan tage små smagsprøver frem, men hvis man vil opleve ekstasen må man selv spise sig mæt.
Bogen er inddelt i fem kapitler efter påskedagene suppleret med et femte kapitel med overskriften Vejen gennem tiden. Med udgangspunkt i passionshistorien tages læseren på en lyrisk meditation gennem alle de menneskelige grundvilkår.
Et sted skriver Brønnum, at ”verden er skruet sammen om det rette øjeblik det indtræffer hele tiden og først bagefter kan man se om det var hvad det gav sig ud for at være…s.49” Øjeblikket for påsken var dengang, men det bliver også til i vores hverdag, som når døden omtales med følgende beskrivelse ” I et hvert menneskes liv findes et punkt der kaldes vejs ende det er der altid det findes et eller andet sted det er ikke sikkert man nogensinde har set det…s.114”
Døden bliver et af punkterne, hvor Brønnum lader den enkeltes liv krydse det liv Jesus udlevede i påskeugen. Brønnum lader i det heltaget nye eksistenser vokse ud af de gamle tekster, og med deres liv giver de evangeliet en ny stemme.
Brønnums Passion er frugtbar for tanken og en læsefryd, der efterlader en mæt og glad. Hvordan anmeldes egentlig et måltid kun anmelderen har smagt, måske med en smagsprøve som ”Der er jo kun mennesker til at vurdere og det bliver tit lidt skævt eller sådan lidt set fra den ene side-agtigt og mennesket er jo det fineste eksempel på noget der ikke kan ses helt og holdent hvis man kun ser det på en måde og kun fortæller om det lige sådan, som man nu kan forklare det i en håndevending…s.87”
Det er sådan en bog man kommer til, at bladre i efter en god sætning, man gerne vil finde igen, men den gemmer sig ind mellem alt det andet der pludselig kommer til at optage en. Enhver må selv i gang for at blive mæt.
" Den der har været på dette sted har fået et nyt sted i livet, forud for tid og rum…s.190”
God appetit.
