Danmarks ansvar for forfulgte kristne

Titel: Danmarks ansvar for forfulgte kristne. Perspektiver på kristendomsforfølgelse og religionsfrihed.

Forfattere: Tænketanken for forfulgte kristne

Forlag: Bibelselskabet

Anmelder: Hanne Wolfsberg, Fyens Stiftsråds repræsentant i Det mellemkirkelige Råd.

I min postkasse lå for nylig ganske uventet en brevpakke, som jeg åbnede. Mit blik blev helt af sig selv tiltrukket af forsendelsens forside, som vakte så stort et ubehag, at jeg måtte lægge den fra mig med bagsiden opad.

Ved nærmere eftersyn havde jeg modtaget Tænketanken for forfulgte kristnes første rapport:

”Danmarks ansvar for forfulgte kristne” ”Perspektiver på kristendomsforfølgelse og religionsfrihed”.

I det vedlagte brev, som Tænketankens formand, biskop emeritus Karsten Nissen, er afsender af, fortælles tydeligt om tænketankens formål: ”At formidle dokumenteret viden om religiøs forfølgelse rundt omkring i Verden. Som kristne mener vi at have et særligt ansvar for at støtte vore trosfæller.”

I rapportens forord præciserer Karsten Nissen, at Tænketanken for forfulgte kristne  ikke kæmper imod andre religioner, men ønsker at kæmpe for friheden. ”Som våben i denne kamp har vi valgt at bruge viden og dokumentation af faktiske forhold.” Længere fremme i forordet kommer endnu en vigtig oplysning: Tænketanken er økumenisk sammensat, men ønsker at holde sig fri af politiske, kirkepolitiske, organisatoriske og handelsmæssige sammenhænge. Af samme grund er repræsentanter fra organisationerne inviteret som ressourcepersoner og ikke som egentlige medlemmer. På udgivelsens sidste side ses en overskuelig oversigt over Tænketankens medlemmer (14) og ressourcepersoner (5).

Udgivelsen spænder over omkring 50 sider i A4-format og er foruden det kortfattede og indholdsrige forord af formanden, Karsten Nissen, inddelt i fire afsnit med overskrifterne Overblik, Holdningsundersøgelse, Fokus og Anbefalinger.

I Overblik indleder Peter Lodberg med Hvad vil det sige at være forfulgt:

”Forfølgelse af kristne er voldelige og retslige overgreb mod kristne, kristne grupper og menigheder pga. deres kristne overbevisning og praksis. Vold skal forstås som bl. a. fysisk overlast, manglende statslig beskyttelse, tyveri af jord og ejendom. Retslig skal forstås som forskelsbehandling i lovgivning i form af love om blasfemi og apostasi.” (opgivelse af eller brud med hidtidig religiøs tilknytning HW)

Derefter følger særdeles oplysende afsnit af Jonas Adelin Jørgensen fra Det mellemkirkelige Råd om Tros- og religionsfrihed i et internationalt perspektiv, og Aktuel status for den danske indsats for tros- og religionsfrihed.

Tænketanken bad Megafon, et anset dansk analyse- og rådgivningsfirma om at undersøge, hvad befolkningen ved om forfølgelser af religiøse grupper. 1006 mennesker fra forskellige befolkningsgrupper deltog. Undersøgelsen gennemgås detaljeret og viser, at den faktuelle viden om forholdet er begrænset, hvilket understreger behovet for Tænketanken og dens formål, nemlig at formidle dokumenteret viden om religiøse forfølgelser.

Om dette forhold stiller Thomas Bjerg Mikkelsen, leder af Menighedsfakultetet, spørgsmål til Karsten Nissen som bl.a. begrunder den manglende viden i en sparsom mediedækning. Religionsfriheden som menneskerettighed er underbelyst i forhold til ytringsfriheden og hænger dog uadskilleligt sammen ned den.

Står man over for en voldsom uretfærdighed mod andre mennesker, der udspiller sig globalt og nationalt, men måske ikke lige uden for ens egne vinduer, kan man få en følelse af afmægtighed, der sætter sig til en overbevisning om, at det må og skal andre tage sig af.

Men under Tænketankens anbefalinger, der retter sig mod regering og Folketing, mod medierne, mod kirkerne og mod danske organisationer, ligger det enkelte menneske, som kan øge sin viden og dermed sit engagement. Skriftet retter ingen moralske pegefingre mod læseren. Selv må jeg konstatere, at var jeg blevet ringet op af Megafon, havde jeg nok ikke svaret hen vejret, men alligevel uden dyberegående viden om religiøse forfølgelser. Læsningen har givet mig en opmærksomhed, så mine ører og øjne nu er åbne for mere viden. Og jeg ved noget om, hvad jeg kan gøre.

Og forsidebilledet? Thomas Bjerg Mikkelsen siger i Det tavse råb efter retfærdighed:

”Emmanuel Garibays maleri er en ubehagelig påmindelse om de tusindvis af religiøst eller politisk forfulgte, som må lide i tavshed.”

Tænketanken skal have tak for skriftet Danmarks ansvar for forfulgte kristne. Læs den, for ansvaret er også både dit, mit og alles, sige jeg som anmelder.