Anmeldelse af Børnebibel fra nord
Forlag: Alfa 2014 (Dansk oversættelse)

Børnebibel fra nord
Et fint kulturelt nordisk projekt; på børns præmisser?

Den 23. januar udkom Børnebibel fra nord. Efter 6 års arbejde har 15 nordiske forfattere og 15 nordiske illustratorer lagt sidste hånd på værket med udvalgte tekster fra det gamle samt det nye Testamente.

Redaktør Ingrid Ank fra forlaget RPC skriver: ”Gennem årene har samarbejdet afsløret både sjove kulturelle ligheder og forskelle, og vi kan nu præsentere en rigtig flot og spændende bibel, der samtidig er et unikt stykke Nordisk kultur.” Og der er ingen tvivl om, at dette er et unikt stykke nordisk kultur. Forskellige nordiske forfattere så som Jens Blendstrup, Lilja Scherfig og Tina Sakura Bestle giver hver deres bud på genfortælling og fortolkning af teksterne. Og nordiske illustratorer så som Otto Dickmeiss og Lene Bakke Jacobsen fortolker teksterne med hver deres meget forskellige streg. 

Og netop forskelligheden i forbindelse med forfatternes sprogtone, forskellige skrivestil samt illustratorernes streg – Jesus afbildes blandt andet som en hund i fodvaskningen samt under den sidste nadver – er på mange måder børnebiblens styrke og svaghed. 

Det er en styrke, når man som voksen betragter dette nordiske projekt. For bogen giver et meget interessant indblik i de nordiske landes helt særlige fortolkningstoner, både hvad angår sprog og illustration. Og der er nogle fantastiske perler, hvor sprog og streg i den grad spiller sammen.

Jens Blendstrup og Mette Marcussen (DK) har med et glimt i øjet, både i sprog og streg, gennem genfortælling af skabelsen og syndefaldet, løftet svære teologiske temaer ind i børneværelset. Men overgangen til næste fortælling, fortællingen om Noas ark, er utrolig brat. Sproget bliver pludselig tungt og humorforladt og tegningen ligeså. Men de meget forskellige stilarter, både hvad angår sprog og tegning, kan dog alligevel ”forsvares” i forbindelse med de gammel testamentlige tekster. Her er tale om afsluttede fortællinger fra forskellige skrifter, som gerne må bære præg af, at hver tekst har sit særpræg.

I forbindelse med Jesus-fortællingen burde man ikke have sat sig mellem de mange nordiske stole. For børnenes skyld. For nu er der jo tale om en børnebibel, og man må stille sig det spørgsmål: hvordan kan man som oplæsende mor eller far være med til at skabe det fortrolige og formidlende fortællerum, som bygger på genkendelse og identifikation, når Jesus er tegnet på otte forskellige måder og skrivestilen er så forskellig?

Til tider giver sproget genklang fra mit barneværelse i begyndelsen af 70érne: ”Dine unoder er tilgivet” fra helbredelsen af den lamme. ”En skikkelig fyr” og ”At få enden på komedie” fra Paulus og fangevogteren. Og til andre tider springer sproget ud i et billedmæssigt drama, der griber ud efter sin tilhører (barnet). Fra skabelsesberetningen: ”»Blomster,« råbte han. »Tulipaner! Kridttids-tidsler! Liljekonvaller! Dræber-rhododendron.« Gud vidste ikke noget om blomster, så de første så meget mærkelige ud, men de levede, fordi de var skabt af Gud. Men de væltede let, så derfor skabte Gud en dame og en mand, som kunne holde planterne oppe og vande dem og flytte dem, til de var stærke nok til at stå selv.”

Men isoleret betragtet er der også nogle fine Jesus-fortællinger. Blandt andet gendigtning af den gyldne regel af Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss.

Religionspædagogisk konsulent i Fyens Stift
Fritze Steiner-Johnsen