Begyndelsen og Tænkeren  

Første Mosebog og Tænkeren på nudansk. Oversættelse ved ph.d. Martin Ehrensvärd og ph.d. Søren Holst, 2014 Bibelselskabets forlag, Vejl. udsalgspris 169,95.

Anmeldelse ved ph.d. og sognepræst Robert B. Hansen

Da James Loeb i sin tid påbegyndte udgivelsen af sin serie af græske og latinske klassiske tekster, hvor originalteksten var trykt på venstre side og oversættelsen på højre, skal han efter sigende være blevet spurgt, hvem en sådan serie egentligt henvendte sig til. Hr. Loeb skulle efter sigende have svaret, at serien ikke var henvendt til de, der læste græsk og latin flydende. De kunne nøjes med originalteksten. Den henvendte sig heller ikke til de, der overhovedet ikke havde noget kendskab til græsk og latin, de havde kun en oversættelse behov.

Det er muligt, at man ikke kan overføre denne lille beretning direkte til nærværende værk, men sikkert synes det, at Begyndelsen og Tænkeren placerer sig et sted mellem den autoriserede oversættelse af Bibelen og egentlige genfortællinger.

Mens den første måske fordrer et rimeligt forkundskab, og den sidste ikke kræver nogen forkundskaber udover almindelig interesse, så placerer denne oversættelse sig et sted, hvor den, der nok har et vist kendskab til Bibelen, men måske ikke er tilpas med det, vi i mangel af bedre kan kalde den autoriserede oversættelses traditionelle sprog, kan være med.

Holdet bag oversættelsen er af flere omgange blevet kritiseret for at lave en forfladiget og plat oversættelse. Det er efter min mening en forfejlet kritik. Det er korrekt, at en række ord, som vi traditionelt forbinder med Bibeloversættelser, er borte. Et enkelt eksempel er, at Noas ark er blevet til Noas båd. Man kan naturligvis være uenig i de enkelte oversættelser, men det er i denne sammenhæng vigtigt at fastholde, at der ikke er tale om en autoriseret oversættelse, der også skal kunne fungere i en gudstjenestelig sammenhæng, men alene et tilbud til den, der ønsker at læse en oversættelse, som er tilpasset nudansk sprogtone.

Langt hen ad vejen fungerer oversættelsen. Sproget er ukunstlet og letforståeligt. Særligt holder jeg af, at pagt er blevet oversat til at lave en aftale; enkelt og forståeligt. I det lys er oversætternes projekt med at lave en nudansk oversættelse lykkedes. Og oversættelsen er for så vidt anbefalelsesværdig læsning for alle interesserede, som ikke ønsker at binde an med den autoriserede oversættelse.

For nu alligevel at hælde malurt i bægeret, så er der nogle punkter, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved oversættelsen. Disse skal ikke på nogen måde trække fra i oversætternes store og rosværdige arbejde, men fortjener alligevel at blive nævnt. Her er nogle eksempler:

1. Mos. 1,3: Han sagde: ”Bliv lys!” Nu er der ingen, der påstår, at oversættelsen skal være arkaiserende i stil med ”Der blive lys” eller lignende, men her lyder det grangiveligt som en opfordring fra Sundhedsstyrelsen eller den ekstreme højrefløj til at ophøre med brugen af solarier.

1. Mos 1,22: ”Gud velsignede dem med sin livsstyrke og sagde.” I den hebraiske grundtekst står der ”Gud velsignede dem og sagde.” Oversætterne har formodentligt ret i deres tolkning af, at velsignelsen og livsstyrken hænger sammen. Det er også forståeligt, at de ikke ønsker at skrive fodnoter i en oversættelse til nudansk, men det ændrer ikke på, at den slags omskrivning ikke klæder oversættelsen.

1. Mos 1,28: ”…og tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og alle dyrene på jorden.” Iflg. ordbøger og andre oversættelser, får mennesket besked på at undertvinge sig og herske over fiskene, fuglene og alle dyrene på jorden. Det er naturligvis muligt at tolke påbuddet om at herske over nogen som et bud om at tage ansvar på sig, men man kommer unægtelig til at tænke på overdreven politisk korrekthed og den gamle Monty Python sketch, hvor John Cleese konsekvent siger ”Brothers…and sisters.”

1. Mos 2,24: hvor manden og kvinden tidligere ikke skammede sig over at være nøgne, så er de nu ikke flove over det; om det er mere nudansk end at skamme sig, har jeg svært ved at se.

1. Mos 4,1: Her er tempoet sat i vejret: ”Adam gjorde sin kone Eva gravid,” faktisk kender/ligger Adam først med Eva, og så bliver hun gravid. Resultatet er selvfølgelig det samme, men alligevel.

1. Mos 6,9: Her er Noa gået fra at være et retfærdigt menneske til at være et helt igennem ordentligt menneske. Oversætterne kan have ret i at retfærdig ikke er nogen videre forståelig term, men spørgsmålet er, om et ”ordentligt menneske” dækker særligt godt over den hebraiske grundbetydning af retfærdig.

Præd 9,13: ”Jeg har lagt mærke til noget om klogskaben, som gjorde indtryk på mig.” Det er muligt, men man lægger altså ikke ”mærke til noget om”, men ”noget ved”

Selvom der ikke er tale om en autoriseret oversættelse, vil man formodentligt kunne få god gavn af oversættelsen i undervisningen af konfirmander, den egner sig i hvert faldt fint til at læse højt fra.