Af Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen, Paarup Kirke
Anmeldelse af bogen: Begravelse er en påske, Begravelsestjenestens liturgi
Forfatter: Iben Munkgaard Davids
Forlag: ANIS 144s.
"Begravelse er en påske" hedder ny bog, der tolker et begravelsesforløb ud fra påskedagene. I bogens efterord stilles spørgsmål: Hvem bærer de pårørende? Det er netop bogens sigte at klæde præsten på til at bære de pårørende ved hjælp af liturgien, der skal spejle hændelserne i påsken. Bogens kapitler er delt op, så der både er teoretiske overvejelser og praktiske eksempler. Dertil kommer en historisk indledning, liturgiske forslag med en gennemgang af det svenske, engelske og norske begravelsesritual samt et appendiks med fire af bogens forfatter sognepræst Iben Munkgaard Davids egne begravelsestaler.
Inden begravelsen
Idéen bag bogen er udviklet af den engelske teolog Paul Sheppy og Davids udbygger dennes tese ved at tilføje palmesøndag og skærtorsdag. Hvor langfredag, påskelørdag og påskedag indarbejdes i begravelsesliturgien, bruges palmesøndag og skærtorsdag til, at beskrive det der går forud for et menneskes død. Palmesøndag symboliserer således menneskers relationer, udtrykt i evangeliet ved, at Jesus hyldes palmesøndag. De liturgiske led til palmesøndag er de personlige indslag i begravelsesgudstjenesten. Skærtorsdag symboliserer afsked, den dag Jesus tog afsked, som vi tager afsked ved begravelsen. Tiden inden døden er som skærtorsdag aften, står der, bordet er dækket maden er sat frem, men tiden er mærket af, at det kan være sidste gang. Det liturgiske led skærtorsdag, er udsyngningen, der udlægges som et privat farvel, samt en forberedelse til begravelsesgudstjenesten.
Begravelsens liturgi
Langfredag bliver menneskets skrøbelighed sat til skue. Jesus hang på korset langfredag og råbte ” Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? ”. Indledningsbønnen ved begravelsen skal således give plads til dette råb. Temaet er sorgen over adskillelsen og undren over døden, hvilket skal spejles i de liturgiske led: Præludium, salme, indledning/bøn, læsning og tale. Påskelørdag er overgangen, dødens finalitet bliver synlig ved jordpåkastelse. Pointen er, at både død og helvede er midlertidige tilstande. De liturgiske led er salme, jordpåkastelse, fadervor og den apostolske velsignelse. Hvorfor påskelørdag kunne man spørge? Davids svarer, at det er vigtigt for Sheppy, at få påskelørdag og Jesu nedfart til dødsriget med, da det er vigtigt at italesætte overgangsfasen. Påskedags overskrift er indlemmelse, det er blevet opstandelses tid, jordpåkastelsen har fundet sted. De liturgiske led der skal udlægge det er salme, evangelium, opstandelses håb, den aronitiske velsignelse, salme, postludium og udbæring. Det der sker spejles i kvinderne ved Jesu grav, de skulle ikke blive hængende, men lade munde løbe over og fortælle om opstandelsen.
Det er altid dejligt når en kollega gennemtænker en problemstilling og deler ud af sine indsigter. Bogen er både en hurtig indføring i Sheppys tanker, og en anstødssten for den der gerne vil gøre som man plejer. Når den er læst tænker man videre - kan der fx også blive plads til 2. påskedags vandringen til Emmarus i forløbet? Bogen sigte er selvfølgelig begravelsesliturgien, men den ville også være glimrende til en begravelsesworkshop sammen med Jakob Birklers bog: Døden i et professionelt perspektiv, således at der både var en sundhedsfaglig og en teologisk vinkel på et dødsfald. Jeg vil have Begravelsen er en påske med mig ved de næste mange begravelser.
