”Jeg går jo ikke rundt i præstekjole her”

Af: Marianne Hyrlov, Fyens Stift

Studerende på UCL, der oplever svære valg, store forandringer eller sorg, har nu fået mulighed for at tale med en studenterpræst. Thomas Hårbøl har siden sommeren 2021 arbejdet som studenterpræst på UCL, og her er hans vigtigste opgave at udøve sjælesorg. Han taler med de studerende om det, de har på hjerte. Nogle har kun brug for en enkelt samtale, og andre kommer forbi præstens kontor mange gange. 

Thomas Hårbøls nærmeste kolleger på UCL er studievejlederne. Hvis for eksempel en datamatiker- eller sygeplejestuderende er bange for ikke at kunne gennemføre sit studie – måske på grund af en personlige krise, så fortæller studievejlederne ofte de studerende, at de kantale med studenterpræsten ganske gratis, og uden at det registreres nogen steder.

”Jeg har jo absolut tavshedspligt, ligesom en præst har i enhver sjælsorgssamtale, og det gælder også i forhold til studieadministrationen, ” siger Thomas Hårbøl.

Brug af kirken

Thomas Hårbøl har kontor på begge UCL’s afdelinger i Odense. Men han har også mulighed for at tale med de studerende i Ansgars Kirke, hvor han er sognepræst i halvdelen af sin arbejdstid.

”Nogen studerende foretrækker, at vi taler sammen i kirken. Det kan være fordi, de bor i nærheden, eller fordi de har det bedre med at komme et sted, hvor deres medstuderende ikke ser, at de går ind til mig,” fortæller han.

Det hænger godt sammen for Thomas Hårbøl at kombinere jobbet som studenterpræst med at være sognepræst i Ansgars Kirke, hvor der er en stor overvægt af unge mellem 20 og 29 år.

”Hvis der skal foregå kirkelige ting i forlængelse af arbejdet som studenterpræst, vil det give fint mening at gøre det i Ansgars Kirke, for UCL ønsker ikke, at der holdes gudstjenester eller oprettes en studentermenighed. På uddannelsesstedet skal der hverken være kirke elle bederum, ” fortæller præsten.

Nedbryder fordomme

Thomas Hårbøl er blevet godt modtaget af både lærere og studerende på UCL, og han er glad for, at han også inddrages i undervisningen. For eksempel er han blevet bedt om at holde oplæg om kristendom for de lærerstuderende, der senere skal undervise i folkeskolen.

Samtidig ser han det som sin opgave at nedbryde fordomme om, hvad folkekirken er for en størrelse, og han understreger, at man ikke behøver at være religiøs eller for den sags skyld medlem af folkekirken for at få en samtale med ham.

På spørgsmålet om, hvad det er vigtigt for ham at få med i denne artikel, siger han da også med et stort smil:

”Du må meget gerne skrive, at jeg er et nogenlunde almindeligt menneske, og jeg ikke går rundt i præstekjole her.”