Børn skal pakkes ind i stærke fortællinger

Tekst: Marianne Hyrlov

”Pak ikke børn ind i vat og bomuld, men pak dem ind i sange og gode, stærke fortællinger!” Sådan sagde Astrid Lindgren til sin 90års fødselsdag. Et børnekonfirmandforløb er et af de få steder, hvor børn får mulighed for at mødes om nogle af de store fortællinger, samtidig med at de får ro og tid til både at lege, lære og være uden at blive målt og vejet.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har i samarbejde med Center for Ungdomsstudier gennem to år indsamlet viden om børnekonfirmandundervisningen i hele landet, og denne viden udmøntes nu i en rapport med helt konkrete ideer til, hvordan man kan gribe undervisningen an.

” Vilkårene for at holde børnekonfirmandundervisning har forandret sig markant i de seneste år, hvor der er kommet en ny skolereform til, og børnekulturen har ændret sig. Derfor har mange sogne brug for at gentænke og forny børnekonfirmandundervisningen, og det vil vi gerne komme med ideer til,” siger undersøgelsens projektleder Hanne Høgild, teologisk medarbejder i FUV og Konfirmandcenteret

Kvalitetsbevidste tweens

Rapporten peger på, at børn i 3-4 klasse har tre vigtige prioriteter, når de skal deltage i et fritidstilbud:

• det skal være sjovt
• de skal lære noget nyt
• de skal have det godt sammen de andre og med de voksne.

”Børnene er kvalitetsbevidste, og det er f.eks. helt afgørende, at der er et overskud af voksne omkring dem. Det er en luksus, børnene ikke oplever i skolen, at der er hænder nok,” siger Hanne Høgild.

Hun fortæller, at der er ligger uudnyttede potentialer i at inddrage forskellige kirkelige medarbejdere og frivillige i undervisningen, for undersøgelsen viser, at kun én ud af ti børnekonfirmandhold inddrager andre kirkelige medarbejdere, og kun én ud af fem benytter sig af frivillige hver gang eller over halvdelen af gangene.

Samarbejde med skolen

Et godt samarbejde mellem kirken og skolen er ifølge rapporten helt afgørende, hvis man skal have succes med børnekonfirmandundervisningen. Når der skal koordineres, inviteres og planlægges, er det vigtigt, at der er skabt en god relation både til skoleleder, årgangens klasselærere og SFO.

” En god og gensidig relation åbner mange steder op for, at man som repræsentant for kirken må komme på skolen og dele invitationer ud,” siger Hanne Høgild

Syv væsentlige elementer

Syv væsentlige elementer kan ifølge FUVs undersøgelse være med til at sikre en god børnekonfirmandundervisning:

• Giv børnene lov til at opleve, se, høre, smage, mærke og erfare – så sætter kristendommen sig i kroppen.
• Pak børnene ind i sange og gode, stærke fortællinger så børnene kan udvikle livsmod og religiøs forankring.
• Brug kirken som læringsrum og som åndehul. Kirken er ladet med betydning, og det giver betydning til de handlinger, der finder sted, og til de fortællinger, der levendegøres.
• Skab gode relationer. Tweens prioriterer fritidsaktiviteter, hvor man har det godt med de vokse og med hinanden.
• Tilpas undervisningsstrukturen til det lokale børneliv
• Skab et åndehul i et hektisk hverdagsliv
• Tilrettelæg børnekonfirmandundervisningen som ét af mange møder med kirken gennem et børne- og ungdomsliv.

Gemmeleg i kirken

Sammen med rapporten er der lavet et Idekatalog, som rummer en bunke konkrete forslag til, hvordan disse guidelines omsættes til praksis.

Hvordan pakker man for eksempel børn ind i stærke fortællinger på en legende, sansende og erfaringsbaseret måde? Et forslag fra idekataloget er, at fortællingen om David og Goliat kædes sammen med skyde- og kastelege eller at lignelsen om det mistede får bruges som afsæt for en gemmeleg i kirken.