Nyt intranet i folkekirken
Måske har du allerede hørt, at nogen arbejder på et nyt intranet i folkekirken?
Læs om tidsplanen for projektet og kom allerede nu med dine ønsker til et nyt intranet.
Få indflydelse på folkekirkens nye intranet
Det nye intranet skal være for alle folkekirkens aktører – og derfor vil vi gerne høre fra så mange som muligt. Så husk at fortælle om spørgeskemaet til dine kolleger, menighedsrådet, ansatte og andre, der skal bruge intranettet.
Udfyld spørgeskemaet og vær med til at forme fremtidens intranet i folkekirken.
Folkekirkens nye intranet – hvordan bliver det bedst?
Folkekirken får et nyt intranet. Det bliver et knudepunkt for alle, der arbejder med og i folkekirken. Altså det sted du naturligt søger hen for at finde den viden, de værktøjer og nyheder, du skal bruge, og som er nødvendige for at være kirke lokalt.
Dine input er vigtige for projektet
Hvad har du brug for i forhold til det nye intranet? Deltag i undersøgelsen og bidrag til, at folkekirken får et intranet, der møder ønsker og behov til en digital platform, som understøtter den fælles opgave med at være kirke. Styregruppen kigger på alle ønsker og prioriterer, så det videre arbejde og den endelige løsning imødekommer så mange som muligt. I undersøgelsen kan du vurdere forskellige udsagn om, hvordan et godt intranet i folkekirken skal være og komme med kommentarer og input.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Mange tak for dit bidrag!
Sidste frist for at udfylde spørgeskemaet er den 28. september 2021.
Venlig hilsen styregruppen for udvikling af det nye intranet