Glæden ved at læse bøger sammen

Af Annette Jørgensen, sognepræst Stenløse-Fangel, Lumby-Stige sogne

Gennem min tid som præst har jeg flere gange inviteret folk i sognet til at deltage i en litteraturstudiekreds. Jeg kan godt lide at læse skønlitteratur og at snakke med andre om det, jeg har læst. At være flere om at læse den samme tekst giver mulighed for nuancerede tolkninger og for at komme dybere ned i teksten, end man gør, hvis man er ene om at læse den.

Valg af litteratur.

Jeg har som regel selv valgt, hvad vi har skullet læse, dels fordi jeg gerne vil koncentrere mig om forfattere, der tolker eksistentielle spørgsmål ud fra et kristent livssyn, dels fordi jeg ynder at arbejde med tekster, som også behandles i sekundær litteratur, så jeg har en baggrundsviden at øse af og tolke videre ud fra. 

Hvis en studiekreds forløber hen over 5-6 vinteraftener, synes jeg, at det enkelte værk skal sættes ind i en historisk og tematisk sammenhæng: hvilken epoke er det, der afspejler sig i romanen, hvilke temaer går igen hos forfatteren i dennes forskellige udgivelser, hvorfor ser persongalleriet ud, som det gør? Der skal noget ”kød” på samtalen om det, vi har læst, så vi når længere end til: ”jeg synes, den var spændende”, eller: ”jeg blev meget inspireret af at læse den”. Vi skal have fat i tankerne bag romanens opbygning, i de rum, handlingen udspiller sig i: foregår det skildrede i byen, eller er vi ude på landet, og i forfatterens baggrund for at skrive som han/hun gør.

Læseplan og repetition.

Som udgangspunkt forsøger jeg at lave en læseplan for rækken af aftener, så deltagerne ved, hvornår hvad bliver taget op, og jeg indleder hver aften med kort at repetere, hvad vi var omkring sidst, vi mødtes. På den måde får vi bedst fat i de pointer, vi i fællesskab er nået frem til.

Aftenens forløb.

Efter opsamlingen på den foregående aften, som sporer os ind på det, vi skal til at i gang med, kommer jeg ofte med et oplæg om aftenens tekst, og i den sammenhæng fortæller jeg måske lidt mere om forfatterens liv. Derefter beder jeg deltagerne om at komme med synspunkter, tolkninger, spørgsmål. Ofte har de læst andre bøger, hvor de har mødt tematikker, der minder om dem, vi sidder og arbejder med – eller de har læst mere af den pågældende forfatter, end jeg selv har. 

Samtalen er altid berigende for alle – det tror og håber jeg i hvert fald – fordi det er forskelligt, hvad det er, vi hver især hæfter os ved i en tekst. Det er en øjenåbner at høre andres meninger og synspunkter. Og: når det er i sognegården, vi sidder og snakker om en roman, så falder det ret naturligt at perspektivere til bibelske tekster. Så selv om udgangspunktet er en fortælling om en tragisk hændelse, en rejse ud i den store verden eller en kamp og en heltedåd, så kan det godt være, vi ender i en lignelse fra Det nye Testamente, eller ved nogle få ord udtalt af Jesus i et af evangelierne. Det kan også være, vi ender i deltagernes egne livsfortællinger – og så er vi nået hen til det, der er spændende. 

Glæden ved at læse i fællesskab bunder i deltagernes engagement, i viljen til at dele noget, der betyder noget, med hinanden. 

God fornøjelse.