At nyde livet med meget mindre

Af Anette Jorsal

Pernille Svendsen havde skrevet en masse sedler, og de lå nu i døbefonten i Sanderum Kirke. Det var fastelavnssøndag, og alle blev opfordret til at tage en seddel med hjem. En seddel, som de kunne snakke om. En seddel med en sætning, der opfordrede til at faste, konkret og i overført betydning. Som f.eks.:

”Ikke sidde med telefon” – ”Være sammen med familien” – ”Ikke tale dårligt om andre”.

Det var til børnene. Til de voksne kunne teksterne lyde således:

”Arbejde, når jeg skal - Holde fri, når jeg skal” – ”Være sammen med familien og være nærværende” - ”Ikke købe nyt”.

Senere fortalte flere familier, at sedlerne havde betydet noget for dem. Familien havde haft en god snak – om deres måde at leve livet.

"Og det er, hvad fasten handler om. At genvinde kontrollen over sit liv, så det ikke bare kører af sted med én," siger sognepræst Pernille Svendsen, som fortsætter:

"Fasten handler om at få fokus på det nødvendige. At adskille behov og lyst. Vores liv er i dag meget lystbetonet. Vi gør efterhånden kun det, vi har lyst til, og lyst er styret af følelser, og det giver jo et utrolig ustabilt livsgrundlag. For mig handler fasten i høj grad om at sortere det fra, jeg har lyst til, for at få fuld fokus på, hvad jeg har behov for."

I en tid, hvor vi taler en del om trends med Simple Living, Tiny Houses, Less is More, genbrug og bæredygtighed, er det som om, at tiden efterhånden passer til fasten – eller omvendt.

"Det vil være godt og nyttigt for vores tid og indstilling til livet, hvis der bliver mere plads til fasten, for den har jo i mange år nærmest været helt forsvundet som kristen praksis. Vi har fået et forbrugersamfund, men vi bliver ikke lykkelige af at have for meget. Det giver snarere en dyb utilfredshed. Det kan give en langt større tilfredsstillelse, glæde og taknemlighed at begrænse sig og have mindre. At være glad for det, man har. Og ja, jeg tænker, at det passer godt til tidens trend."

Oprydning før fasten

Pernille Svendsen har i flere måneder op til Askeonsdag 17. februar forberedt sig til fasten. Hun har ryddet op i et rum ad gangen for at fjerne det, som ikke er nødvendigt.

"Og det  er meget. Jeg laver en liste over, hvad der er sorteret fra, og det er lige nu 300 dimser og dutter og tøj og alt muligt. Jeg kan godt li´ at købe tøj, og jeg prøver at begrænse mig, men der sniger sig alligevel noget ind."

For at bekæmpe denne snige-manøvre har hun faktisk taget en beslutning:

"Jeg har taget en vild beslutning. Fra 1. januar vil jeg prøve i et helt år ikke at købe noget, som ikke er absolut nødvendigt. Jeg prøvede for et par år siden, men da jeg kom til 1. april, gik der ged i det."

Hvert år i fasten skærper hun fokus på maden, og der købes kun det mest nødvendige ind til den daglige husholdning med mor og to teenagebørn.

"Jeg bruger fastereglerne som munkene på Athos i Grækenland følger. De er en del af den ortodokse kirke, og de faster mandag, onsdag og fredag, hvor de ikke spiser mælkeprodukter, fisk, olie, søde ting og ikke drikker vin. I fasten spiser jeg slet ikke kød."

"Børnene er ikke med på fasten i samme omfang. De får, hvad de skal ha’. De spiser lasagne, mens mor i fasten spiser vegansk. Det har de det helt fint med," fortæller Pernille Svendsen.

Men hvad siger omverdenen til hendes fasteliv?

"Ja, jeg bliver jo mødt med en vis medlidenhed, og nogle synes somme tider, det er for meget," griner Pernille Svendsen og tilføjer:

"Jeg oplever faktisk også, at nogle nærmest bliver vrede, og det er meget specielt. De bliver forargede, men det ligger jo også meget i tiden, at vi skal nyde og forbruge."

Plads til det åndelige

Faste handler ikke kun om det fysiske og konkrete, men om at gøre plads til fordybelse, eftertanke og det åndelige. Det understreger Penille Svendsen:

"Man må ikke glemme den åndelige dimension i fasten. Fasten handler om, at vi selv skal fylde mindre og give plads til, at Gud kan fylde mere."

For det moderne menneske betyder det med Pernille Svendsens ord:

"Vi vælger i alle situationer i vores liv, hvilken vej vi skal. Vi skal ikke altid vælge de nemme løsninger, men gå på den vej, som fører til mest glæde og liv i sidste ende."

"For mig er det en vej, hvor man giver afkald på noget for at få det, man virkelig gerne vil have. Jeg vil gerne leve et roligt og fredeligt liv med mine børn og med tid til det, som betyder noget for mig. Det er troen, og at have fokus på den hver dag, og give plads og tid til fordybelse på et eller andet tidspunkt på dagen."

"Jeg læser i Bibelen, måske en salme. Eller åndelig litteratur. Jeg læser ofte det samme over flere dage, for at blive klogere på Gud og på mig selv, og hver dag forstår jeg noget nyt. Det er noget med at turde være i det, man står i, i stedet for at skynde sig videre."

Det kræver ofte, at man skal lægge noget andet væk. Mobiltelefonen, iPaden, arbejdet.

"Så snart du beslutter, at du skal holde op med det, så fylder det pludselig hele verden. Men det er også på det tidspunkt, man kan blive opmærksom på, hvor meget ydre ting styrer én, og at vi ofte handler uden at tænke os om."

At nyde livet ved at begrænse sig

Det kan lyde asketisk, og man får helt lyst til at spørge, om vi ikke må nyde livet?

"Ha,ha! Jo, det handler faktisk om, at vi skal nyde livet. Mest af alt. Men det gør man i mine øjne ved at begrænse sig og prioritere skarpt. Ikke ved at fylde så meget som muligt på, men ved at skærpe opmærksomheden på det, som vi gerne vil bruge vores tid på."

"Det er jo ikke et asketisk sulteprojekt. Fasten skulle gerne være til glæde og give mere af det gode liv."

"Jeg nyder livet meget mere, end jeg før gjorde. Jeg har ændret i mine prioriteringer, så der skal ikke ret meget til for at gøre mig glad, lykkelig og tilfreds. Frem for alt ved jeg, at der er intet, jeg køber eller spiser i dag, som gør mig mere lykkelig. Det er et godt og solidt stykke åndeligt arbejde at arbejde på livsglæde og lykke. Lykken og livsglæden ligger et helt andet sted end i det ydre."

På kloster i Finland

Pernille Svendsen begyndte for alvor at arbejde med fasten for otte år siden. Hun var et sted i livet, hvor der skulle ske en naturlig oprydning. På et tidspunkt tog hun til en konference på et ortodoks kloster i Finland, og hun blev meget inspireret af det enkle liv på klosteret. Siden har hun været tilbage to-tre gange om året. En uge til 10 dage ad gangen.

"Jeg har to bøger med, fem stykker tøj og mine maleting (til at male ikoner, red.). Jeg behøver ikke at tænke på, hvad jeg har på, og maden er enkel. Det enkle klosterliv skærper mit fokus på, hvad jeg har brug for."

Måske hun skulle være nonne?

"Ha, ja, min søn sagde en dag, vi var ude at køre: ”Mor, i virkeligheden vil du jo gerne være nonne, ik? Men du må godt lige vente, til jeg er flyttet hjemmefra?”"

Pernille Svendsen klukker lidt over sønnens skarpsyn, for jo:

"Det ville jeg gerne, da jeg var ung. Men jeg ville ikke kunne tage skridtet i dag. Jeg er utrolig glad for at være præst, og jeg har mine børn, som jeg gerne vil være her for. Jeg har bare fundet en måde at leve et enkelt og klosteragtigt liv, samtidig med at jeg lever et almindeligt liv i verden."