FAG OG UNDERVISERE

Hvornår er NT opstået? Hvem har bestemt, hvilke skrifter, der skulle med, og hvilke der skulle sorteres fra? Og er der en rød tråd i de mange og forskellige skrifter, som NT består af? Disse spørgsmål vil vi tage op i faget NT; men hovedvægten vil ligge på at læse nogle af de vigtigste skrifter i sammenhæng.

Vi begynder med Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet, som hænger tæt sammen (1. semester). Derefter læser vi særligt det ældste af disse tre, nemlig Markusevangeliet (2. semester). I 4. semester fordyber vi os i Johannes-evangeliet, som har sit eget, "mystiske" præg. I 5. semester arbejder vi med Paulus' liv og virke og læser hans vigtigste brev, Romerbrevet. 6. semester rummer læsninger af to mindre skrifter (1. Timotheusbrev og 1. Petersbrev), og vi slutter af med Bibelens sidste og mærkeligste skrift, Johannes Åbenbaring, hvis fantastiske billeder har inspireret digtere og billedkunstnere lige til i dag.

Undervisningen har form af forelæsninger og læsninger af tekster.  Der vil hele tiden være to fokuspunkter: Dels at afdække, hvad teksterne har betydet i deres historiske sammenhæng. Dels at nå frem til, hvilken betydning de kan have for os i dag

Den kristne kirkes historie er både fjern og nær. Nær fordi alle kender dens konkrete monumenter (kirkebygningerne) og tekster (bibelfortællinger). Fjern fordi historien tager udgangspunkt i to tusind års gamle begivenheder, en fremmede geografi, kultur og sprog. Men kirkehistorien forbinder fortid, nutid og fremtid. Dens hovedkilder er de bibelske fortællinger og de mange måder, de er blevet læst og brugt på. Med til denne virknings- og fortolkningshistorie hører både krig og kærlighed, magt, konsensus og kompromisser. Historien er spændende, dramatisk og foreløbigt endnu uafsluttet. Den er kort sagt umagen og interessen værd. Formålet med det kirkehistoriske forløb er at skabe overblik og præsentere hovedlinjer, men også helt konkret at tænke over tekster som kilde og kilder som repræsentation.  

Underviser: Kristian Mejrup

Cand. theol. og ph.d. i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Center for Studiet af Bibelens Brug og tidligere underviser i bibelsk eksegese. I 2016 forsvarede jeg min ph.d.- afhandling om tysk pietisme i 1700-tallet og forholdet mellem afsondring fra verden og socialt engagement i verden. Mine interesseområder er bibelreception, hermeneutik, homiletik og forholdet mellem religion og oplysning.

Gammel Testamente er et overflødighedshorn af spændende læsestof. Der er masser af drama i de forskellige tekster, der rummer alt fra fascinerende og skræmmende fortællinger, stærke profetier og storslået poesi til livsnære visdomstanker.

I undervisningsforløbet vil vi folde de forskellige sider af Gammel Testamente ud og se nærmere på nogle af de problemstillinger, der opstår, når Gud griber ind i historien, og mennesker på baggrund af dette enten handler eller undlader at handle.

Undervejs vil vi inddrage den nudanske bibel-oversættelse fra 2020. Formålet med dette er at undersøge, hvad det betyder for arbejdet med Det Gamle Testamentes velkendte, klassiske tekster, at disse moderniseres, så eksempelvis engle oversættes med udsendinge, og den almægtige Gud bliver til den livgivende Gud.    

Underviser: Mette Behrndtz

Cand. theol og ph.d. fra Aarhus Universitet, hvor Mette Behrndtz også har været tilknyttet som undervisningsassistent i Gammel Testamente. Censor i faget ved de teologiske uddannelser på Københavns og Aarhus Universiteter. Har også undervist ved Teologi for lægfolk, Aarhus og Teologisk voksenundervisning, Aalborg. Er til daglig præst ved Nr. Lyndelse Kirke og har i de senere år været optaget af oversættelsen af Gammel Testamente til nudansk i Bibelen 2020.

GAMMEL TESTAMENTE 2

Vi fortsætter med at øse af det Gamle Testamentes rigdom af tekster.

I undervisningsforløbet ser vi her nærmere på udvalgte poetiske og profetiske tekster i Det Gamle Testamente. Den mest omfangsrige poetiske bog er Salmernes Bog (150 stk.) Ud over at gå i dybden med et udvalg af disse, vil vi også se på nogle af digternes brug af gammeltestamentlige salmer i Den Danske Salmebog. Der er mange forskellige typer profeter repræsenteret i GT. Hvem er profeterne? Hvilket gudsbillede møder vi hos de vigtigste af dem? Hvilke temaer står centralt i deres forkyndelse?

Undervisningen består i forelæsninger og fælles læsninger af tekster. Der vil hele tiden være to fokuspunkter: Dels at afdække, hvad teksterne har betydet i deres historiske sammenhæng, dels at overveje, hvilken betydning de kan have for os i dag. Som en lille twist vil teksternes tradition i jødedommen, hvis tiden tillader det, berøres.

Underviser: Lars Hagensen

Til daglig præst i Dalum. I mange år underviser på Teologi for Lægfolk i Århus i Gammel Testamente. Har arbejdet med Gammel Testamente i kristen og jødisk tradition, bl.a. oversat jødiske bibelfortolkninger til dansk.

I kristendommens historie har filosofien altid spillet en afgørende rolle, både som medspiller og modspiller. Der har fra begyndelsen været et nært slægtskab mellem den kristne virkelighedsforståelse og filosofiens tanker om verden og menneskelivet, samtidig med at kristendommen er blevet præget af filosofiens religionskritik. I forløbet om religionsfilosofi vil vi se nærmere på det spændingsfyldte forhold mellem kristendom og filosofi igennem historien. Samtidig vil vi undersøge kristendommens nutidige gyldighed som virkelighedsforklaring og livsmulighed. Vi vil i forløbet bl.a. komme ind på følgende spørgsmål: Hvorfor er mennesker religiøse? Hvor stammer gudsfore-stillingen fra? Hvad er forholdet mellem tro og viden? Har kristendom og religionskritik et fælles anliggende? Hvordan formulerer man kristendom i dag?

Underviser:  Bo Grymer

Efter at have færdiggjort en ph.d. om skabelsesteologiens rolle i nyere luthersk teologi fik jeg arbejde som sognepræst i det midtjyske. Tørsten efter mere viden førte til et suppleringsfag i Religionsvidenskab og længslen efter at undervise førte mig over folkeskolen til mit nuværende arbejde som underviser på læreruddannelsen i Haderslev. Siden teologistudiet har den bærende interesse været krydsfeltet mellem teologi og filosofi, bl.a. med udgangspunkt i den danske tænker K.E. Løgstrup. Ved siden af dette har jeg gennem mit venskab med den nu afdøde salmedigter Simon Grotrian fået indblik i poesiens verden og forfattet en samtalebog om litteratur, tro og eksistens.

DOGMATIK

I religionsfilosofien laver man filosofiske undersøgelser af, hvorvidt den kristne sandhed har noget for sig. Dogmatikken går derimod ud fra den præmis, at kristendommen taler sandt. I dogmatikken siger man altså, at såfremt kristendommen taler sandt, hvordan er så den indre sammenhæng mellem kristendommens enkelte dele (ex. mellem tanken om skabelse og tanken om frelse, mellem Jesu Kristi menneskelige og guddommelige natur, mellem de tre personer i treenigheden osv.) Man kan altså ikke tænke sig ind i ’dogmatikkens hus’. Men inde i ’dogmatikkens hus’ gælder tænkningens almene regler. Her skal man kunne argumentere logisk sammenhængende.  

I dogmatikundervisningen går vi frem efter trosbekendelsens kronologi, hvor vi de tre første gange tager fat på de tre trosartikler om hhv. Gud-Fader, Gud-Søn og Gud-Helligånd. Den fjerde gang skal vi bl.a. se på en nyformulering af Den Augsburgske Bekendelse. 

Underviser: Bo Grymer (se ovenfor)

ETIK

Hvad er etik, og hvad er moral? Er de i det hele taget forskellige ting, og hvordan hænger kristendommen sammen dem? I de kristne tekster og i den kristne tradition findes en lang række etiske udsagn, fra Det Gamle Testamentes regler og Ti Bud til Det Nye Testamentes tekster om Jesu Bjergprædiken og dens bud om fjendekærlighed. Dertil kommer en etisk tradition fra den græske antik og en lang kristen tradition, der forholder sig til både de græske, jødiske og nytestamentlige rødder. I faget Etik vil vi fokusere på vigtige nedslag i denne tradition ved at læse uddrag af Aristoteles, Immanuel Kant, Søren Kierkegaard og K.E. Løgstrup. De beskæftiger sig alle med etik, men fra meget forskellige vinkler: Er etikken hhv. udtryk for en stræben efter det gode i mennesket, for en fornuftens stemme i form af pligter, for en indre besindelse på Gud i forholdet til medmennesket, eller som en dom over menneskets selviskhed uanset om man er kristen eller ej?

Undervisningen har form af forelæsninger, hvor vi dykker ned i udvalgte grundtekster for dels at forstå disse ud fra deres kontekst, dels at nærlæse dem for at forstå tankegangen og relatere til vores tilværelsessyn i dag.

Underviser: Bjørn Rabjerg er cand.mag. i filosofi fra Syddansk Universitet, Odense, og ph.d. i systematisk teologi (Etik og religionsfilosofi) ved Aarhus Universitet på en afhandling om K.E. Løgstrup. Siden 2010 ansat ved teologi, Aarhus Universitet, og siden 2013 daglig leder af Løgstrup-arkivet samme sted. Forsknings- og undervisningsaktiviteter ligger inden for etik, religionsfilosofi og filosofihistorie.