De ord af den hellige skrift, som jeg på jeres indvielsesdag særlig vil lægge jer på sinde, skriver Apostlen Paulus i sit første brev til Timotheus, kap 6,11-16:
Men du, Guds menneske, skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold buddet, uplettet og uangribelig, indtil vor herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt!
Amen.
”Strid troens gode strid!” Vi kommer ikke tættere på en ledelsesteori i Bibelen.
Forskerne mener ikke, det er Paulus, der har skrevet brevet til Timotheus. Brevet er skrevet i en tid, hvor menigheden har sandet, at Jesus ikke kommer lige med det første. De er derfor gået i gang med at organisere menigheder, og de har sandet, at der er behov for en kirke. Paulus skal derfor give ledelsen og apostelvirksomheden videre til sin nærmeste medarbejder Timotheus. Han befaler ham, at han skal holde sig fra rigdom, fra kærlighed til penge, som er roden til alt ondt, for i stedet at stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Og så skal Timotheus som Paulus sørge for at: stride troens gode strid.
Værsgo! Her har I verdens første stykke ledelseslitteratur. Det handler om at stride troens gode stride. Og det er ikke helt forkert. For enhver moderne leder, det være sig en provst eller en biskop, ved, at ledelse er andet og mere end penge. Ledelse handler om værdier, om at kæmpe og arbejde for en sag, om stride sig igennem lange dage, møder og bunker af arbejde, fordi man tror på en sag. Det er at stride troens gode strid.
Og Paulus vidste, hvad han talte om. Han havde været i fængsel, og han blev pisket, oplevede skibskatastrofer og sygdom. Alt sammen fordi han kæmpede for sin tro, for at udbrede troen – ikke på sig selv, sit firma eller sit brand, men på Jesus Kristus. Og den, der kender Paulus, ved, hvordan han omsatte alle sine lidelser til tro, så han i troen følte sig fri, selvom han var lænket, følte sig stærk, selvom han var syg og svag, og glædede sig, selvom han burde være trist.
Troens gode strid er altså ikke hvad som helst, det er en katalysator, en omvending af godt og ondt, en omvending af liv og død, fordi den troende lever, ånder og er i Kristus.
Sådan har forfatteren til dette gamle brev sikret, at arven fra Paulus er gået videre til Timotheus og andre ledere i den gryende kirke. Og sådan bringer vi stadig troen og ledelsesopgaven videre til jer provster i dag. Også I befinder jer i den gryende kirke, fordi kirken altid er skrøbelig, hvis ikke der er nogen, der kæmper, ofrer fritid, aftener og masser af mødetid på deres kirke.
Jeg tror virkelig, at kirken i dag kræver, at nogen vil kæmpe troens gode strid. Vi strides ikke med fængsel og pisk, men vi kæmper med at skærme kirken og præsterne mod, at alt kommer til at handle om tidsregistrering, ladestandere, ferieplanlægning og kørselsregnskaber. Vi kæmper med kulturarv, kirkegårde og middelalderkirker, vi kæmper med skimmelsvamp, og vi kæmper med arbejdsmiljø.
Det kræver med andre ord en klippefast tro at se og forstå, at det er godt at have en folkekirke – men ikke desto mindre tror jeg netop, det er troens gode strid anno 2024. For det er virkelig en god ordning. Det er virkelig en god ramme, vi har om vores tro. Det kræver også både gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed at kæmpe indenfor en kirke, hvor man har så stor frihed og selvbestemmelse, som man har i folkekirken.
Der er med andre ord rigtig meget godt at kæmpe for. Jeg vil også gerne takke jer og sige, at jeg er fuld af respekt overfor præster, der tager ansvar og vælger at tage ledelsen på sig i denne fine gamle kirke. Det kommer til at kræve strid, men jeg er sikker på, at I kan klare denne opgave. I har både støtte og opbakning, fra kolleger, præster, menighedsråd og ansatte på alle niveauer.
Jeg vil gerne ønske tillykke, jeg vil gerne sige velkommen til to nye dygtige provster. Jeg er virkelig stolt af vores kirke her på Fyn. Aldrig har vi stået os så godt som nu – vi er et fuldtalligt provstekollegie, der er klar til at kæmpe troens gode strid.
Og skulle nogen spørge, hvorfor vi gør det, så kommer svaret i det næste brev, hvor Paulus skriver: Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.
Kære Signe og Simon, velkommen til og tillykke.
Amen
