Tillid
Medierne har i den sidste tid ved flere lejligheder haft kritisk fokus på folkekirken:
Jyllands-Posten har skrevet om dårligt arbejdsmiljø og mange langtidssygemeldte præster.
Kristeligt Dagblad har sommeren over beskæftiget sig med sager fra Århus Stift. Interne opgør, klager over en biskop og dernæst de lange sagsbehandlingstider i ministeriet.
Forleden så jeg et billede af mig selv i avisen. Historien handlede om biskoppernes guldkors, bispekåber og dyre malerier - (Jeg er nu meget glad for både guldkors og den smukke bispekåbe).
Og sidst har man kunnet læse om, hvordan den kongelige konfessionarius har haft store udgifter på vandflyveren mellem Århus og København.
Mediernes dækning af Folkekirken har fået mig til at overveje, om folkekirken virkelig er så slem, som den af og til bliver fremstillet i medierne?
Set fra min stol er der i disse mediehistorier ikke stof til, at vi, der arbejder i folkekirken som ansatte og frivillige, bøjer nakken.
Som ny biskop oplevede jeg med det samme, hvordan nogle medier søgte aktindsigt i stiftets økonomiske dispositioner. BT, Ekstrabladet, Radio 4. Det er medierne i deres gode ret til, for offentligheden skal selvfølgelig have mulighed for at se, om vi bruger, de ressourcer vi har fået betroet, fornuftigt.
Jeg kunne meddele dem, at jeg havde drukket et par sodavand på stiftets regning, spist en burger, og kørt et par gange over Storebælt til møder i ministeriet. Det var alt, hvad nyhedsmedierne kunne finde på Fyens Stift.
Men jagten på forargelse, krænkelse, skandale gør mig vred. Derfor er jeg begyndt at skrive lidt ud i nyhedsbrevet, så der lyder en sober stemme i debatten.
Jeg ved jo, hvordan alle stiftets medarbejdere knokler for at få det til at fungere. Jeg ved, at provsterne samvittighedsfulgt fremlægger regnskaber og slider for at få økonomien til at hænge sammen. Jeg ved, hvordan ethvert menighedsrådsmedlem arbejder for den lokale kirke med regnskaber og en lang række krav til forvaltning af økonomi og gennemsigtighed i forhold til skatteborgernes penge.
Vi har en Folkekirke, hvor størstedelen af arbejdskraften er frivillig. I menighedsrådsmedlemmer bruger store dele af jeres fritid på at vedligeholde bygninger, godkende regnskaber, på at være arbejdsgivere for de ansatte og på samvittighedsfulgt at arbejde for kirkens forkyndelse. Det må ikke tales ned.
Og præsterne – for lige at mane den historie til jorden – vi har aldrig haft så få sygemeldinger i Fyens Stift, som vi havde, da Jyllands-Posten kørte historien om de mange sygemeldinger. Men det er korrekt, at der er en del langtidssygemeldinger blandt præster – ligesom der er det i andre erhverv, hvor man har med mennesker at gøre, som står i svære situationer.
Jeg synes, at det er vigtigt at have forståelse for og at anerkende, at folkekirken er en stor decentral organisation, hvor man altid kan finde en lille mediehistorie og som kan blæses op på forsiden. Men det er vigtigt at huske, at den lille historie ikke nødvendigvis gælder hele Folkekirken.
Jeg har fået nok. Jeg vil gerne fortælle den gode historie i dag. Jeg vil fortælle, så det forhåbentlig giver genklang i medierne.
Vi har i Fyens Stift haft et forrygende år. Vi har sat Fyn på Danmarkskortet i 2023. Først med en sober bispevalgkamp med rekordhøj valgdeltagelse, som viste, at demokratiet fungerer. Siden med en smuk bispevielse, transmitteret på DR direkte fra Odense på H.C. Andersens fødselsdag i strålende sol.
Vi har præster i DR gudstjenesten, vi har præster, der deltager i radioprogrammet: Hvad ville Jesus have sagt, og præster der skriver klummer og på andre måder deltager i samtalen og debatten om tro og kirke i lokale, regionale og landsdækkende medier.
Vi havde et fantastisk stiftskonvent med rekord antal tilmeldte præster, vi har haft orgelfestival, fejringen af 75 året får kvindelige præster og snart kongelig deltagelse i fejringen af 500 året for Claus Bergs altertavle.
Jeg kunne blive ved…. Jeg har været i Middelfart, Assens, Hjallese, Kerteminde, jeg har været rundt i alle provstierne for at se det fantastiske arbejde, der foregår. Det er vigtigt for mig at sige, at jeg virkelig er stolt af at repræsentere Folkekirken på Fyn. Vi har tillid og opbakning mange steder fra, vi knokler og formår at skabe gode historier i en tid, hvor dele af pressen hungrer efter skandaler, og hvor der er mangel på alt fra præster, til organister og frivillige og selvfølgelig penge.
Menighedsrådsvalg
Og de gode historier skyldes alle jer i menighedsrådene. Det er jer, der er den gode historie.
Da IC. Christensen i 1903 oprettede menighedsrådene var et af hans vægtigste argumenter, at de demokratisk valgte lægfolk gennem menighedsrådsarbejdet skulle få interesse for og del i de kirkelige spørgsmål. Noget kunne tyde på, at interessen for kirken var dalende dengang. Ikke desto mindre har menighedsrådene vist sig at være en kæmpe succes.
Det er alle jer menighedsråd, der gør det hårde arbejde, regnskaber, vedligehold af kirker og kirkegårde, arbejdsgiveransvar osv. osv.
Derfor er det også jer, der skal have æren for alle de gode historier om kirken. Det høje medlemstal i Folkekirken, som er langt højere i Danmark end i nogen af vores søsterlande. En kirke der forvalter kulturarv, der forvalter en stolt tradition af alt fra kirkekunst til korsang samtidig med, at I skaber de gode rammer om forkyndelse og gudstjeneste.
Det er den smukke arv, som vi skal give videre til de kommende generationer. Vi står overfor et afgørende menighedsrådsvalg i 2024. Det er alle os her i salen, der skal tage et ansvar op til det kommende valg. Vi skal spørge naboen, fortælle om menighedsrådsarbejdet i lokalsamfundet, prikke en god ven.
Jeg er ofte blevet spurgt, om vi kan yde mere hjælp til menighedsrådene. Det kan vi. Men jeg tror, menighedsrådsvalget i 2024 kommer til at vise, hvilken vej folkekirken skal gå i fremtiden:
- Kan kirken bevare sin folkelige forankring i menighedsrådene?
- Skal kirken ansætte mere hjælp i provstierne?
Lovgivningen er klar. Det er nu blevet fuldt muligt at ansætte sig ud af arbejdsopgaverne, men det betyder, at vi langsomt kommer til at afhænde og professionalisere. Det skal der selvfølgelig være enighed om lokalt. Ansvaret er jeres!
Arbejdsmiljø
Angående arbejdsmiljøet i folkekirken, så har kirkeministeriet sat gang i en stor arbejdsmiljøundersøgelse, som vi ser resultatet af først i det nye år. Jeg går denne undersøgelse i møde med ro i sindet.
Vi er godt i gang med at sætte fokus på arbejdsmiljøet her på Fyn. Jeg arbejder således sammen med provsterne målrettet med dette område. Ifølge de seneste rapporter om præsters arbejdsmiljø, så viser det sig, at præsterne trives, når de udfører deres kerneopgaver. De har det godt, når de holder gudstjeneste, dåb, underviser konfirmander, begraver og afholder vielser. Samtidig viser andre undersøgelser, at det typisk er disse kerneopgaver, som danskerne benytter sig af i Folkekirken. Det er vores arvesølv.
Jeg har derfor bedt præsterne om at fokusere på kerneopgaverne. Det er vigtigt, at vi arbejder sammen om at skabe tydelige mål omkring menighedsrådsarbejdet. Vi skal arbejde sammen om gudstjenesten, vi skal arbejde sammen om at skabe de bedste rammer for forkyndelsen, for dåb og begravelse, for vielse og konfirmandundervisning. Jeg vil gerne sætte gang i denne debat i dag ved at vise, hvordan man kan arbejde sammen om gudstjeneste og forkyndelse lokalt.
Jeg håber, at I vil tage en debat med jeres præster om, hvordan I sammen kan styrke kirkens kerneopgaver. Jeg har set så mange gode eksempler på, hvordan begravelse og sorg bliver fulgt op af sorggrupper, hvordan dåb bliver fulgt af dåbsjubilæer og babysalmesang. Men vigtigst af alt er det, at vi forventningsafstemmer med hinanden, så ikke de kirkelige aktiviteter gør, at vi bliver trætte og overbebyrdede.
Præstemangel, organistmangel og mangel på frivillige
Vi har længe talt om præstemangel. Men præstemanglen står ikke alene. Vi har i folkekirken generelt mangel på hænder, som alle andre steder i samfundet. Derfor skal vi passe på hinanden i den kommende tid. Der er helt tydeligt flere ansøgere til stillinger i byer, end der er til præstestillinger på landet. Det handler ikke om, at præster ikke vil bo på landet, men at mange præster gerne vil arbejde sammen om søndagens gudstjenester. Jeg forsøger derfor at sætte gang i mere samarbejde om søndagsgudstjenesterne, så præsterne arbejder i teams også i landsognene. Det betyder færre men bedre gudstjenester, det betyder, at man deles om hinandens præster i weekenderne.
Jeg håber, I vil bakke op om denne model, så vi fortsat kan tiltrække gode ansøgere til de mange gode præsteembeder og organistembeder på Fyn.
Gudstjeneste – et lokalt samarbejde
Den gode gudstjeneste er kernen i vores arbejde. Og med gudstjenester mener jeg ikke kun søndagens højmesse, men også de mange kirkelige handlinger i løbet af ugen. Gudstjenesten er et fælles åndedræt. Men for at åndedrættet kan blive fælles, så forventer jeg, at præster og menighedsråd indgår i et tæt samarbejde omkring gudstjeneste og liturgi. Menighedsrådsloven lægger op til et sådant samarbejde. Det er jer i menighedsrådene, der skal godkende liturgi, bønner og gudstjenestens gang. Vi kan godt kræve af præsterne, at de åbner lidt op omkring deres gudstjeneste. At de inviterer menighedsrådet mere ind i planlægningen og liturgien.
Vi oplever desværre indimellem gudstjenester, hvor der ikke dukker kirkegængere op. Det er et tydeligt bevis på, at der ikke er noget samarbejde, når hverken menighedsrådsmedlemmer eller sognebørn dukker op til en gudstjeneste.
Der vil nok altid være perioder, hvor gudstjenesten går bedre end i andre perioder. Men I skal vide, at trænger I til hjælp omkring jeres gudstjeneste, inspiration eller opmuntring til et samarbejde, så hjælper vi gerne. Vi har dygtige folk, vi kan sende ud for at hjælpe med samarbejdet. Samtidig vil jeg gerne opfordre til at tænke kreativt omkring gudstjenesten. Vi har i årets stiftsbog artikler om gudstjeneste i det fri. Vi har gode eksempler fra stiftet på, hvordan salmesangsværksteder, prædikenværksteder eller andet kan være med til at skabe interesse omkring sognets gudstjeneste.
Jeg håber, I vil udfordre mig lidt med nogle mere vilde gudstjenester. I må gerne være lidt ulydige, hvis I får nogle gode og måske vilde tanker omkring jeres gudstjeneste. Så kan vi altid tage en samtale om det bagefter.
Jeg har valgt at lade mit oplæg i dag gå over i et andet oplæg om gudstjenesten. Jeg har derfor inviteret landets førende ekspert i gudstjenestelære Jette Bendixen Rønkilde. Jeg har inviteret hende, fordi hun i dag vil kunne belære os om, hvor mange forskellige muligheder der faktisk er allerede indenfor den nuværende gudstjenesteordning.
Afslutning
Men inden jeg giver ordet til Jette, så vil jeg gerne sige jer alle tak for tillid og tak for valget til biskop. Jeg kan godt love jer, det er vildt at få lov til at være biskop. Og jeg er dybt taknemmelig over at have fået lov til at træde ind i embedet. Og som det er med valg både præstevalg og bispevalg, så er der nogen der har stemt på mig og andre, der ikke har. Jeg fornemmer et stort demokratisk overskud i Fyens Stift. Det vil jeg gerne takke jer alle for. For jeres varme modtagelse og ikke mindst for den store vilje til at arbejde sammen og sammen at se fremad.
Lad os arbejde sammen, lad os tro på folkets tillid, lad os sammen trodse visse mediernes hunger efter skandale og sensation, og lad os så forkynde evangeliet og arbejde for vores fælles folkekirke i Fyens Stift.
Tak for ordet!
